Jette Randløv
Matematik bliver til tider af uforstående personer beskyldt for at være virkelighedsfjern. Dette er jo som bekendt bestemt ikke tilfældet. Som nedenstående citat fra side 14 af ``Nationalregnskabet'' fra Handelshøjskolens Forlag (1994) viser, har den matematiske begrebsverden vundet indpas i Den Virkelige Verden.
Det ses, at dette system på en kompakt måde giver en oversigt over det samlede nationalregnskab, og i denne matrixopstilling er det også let at se, at der er tale om et afsluttet system, der inden for sin egen ramme er konsistent og sammenhængende.