previous up next
Foregående: Litteratur Næste: Reklame Op: FAMØS september 1997

Interview

I sommerens løb har matematikere, statistikere, mat-øk'er og aktuarer fået ny studievejleder, Merete Grove Jacobsen. FAMØS har fået et interview.

FAMØS: Hvor længe har du læst?

Jeg blev optaget i 1992, på mat-stat, men det første år læste jeg mat-øk. Derefter læste jeg filosofi et år, hvorefter jeg vendte tilbage til mat-stat.

FAMØS: Hvordan har du det med den fordom, at hvis man har dumpet en del kurser og ``bumlet'' lidt rundt, så kan man altid blive studievejleder?

Er det en fordom der findes?

FAMØS: Hvad har din største sag hidtil været?

Jeg har ikke haft nogen rigtig store sager. Jeg har brugt en del tid på rusture. Så har jeg forresten også haft problemer med at få folk til at finde ud af, at det er mig og ikke min søster Bitten, der er den nye studievejleder. Jeg har foreslået hende, at hun bliver klippet korthåret, får farvet håret blåt og begynder at gå med hat, så vi ikke ligner hinanden så meget, men det vil hun ikke.

FAMØS: Hvad ser du som din største udfordring i jobbet?

Det skifter jo fra det ene øjeblik til det andet, men lige nu er det at komme ordentligt ind i alting.

FAMØS: Hvad er det for nogle problemer folk typisk kommer med?

Det er mange forskellige ting: SU, stopprøver, dispensationssager, klager, planlægning af videre studieforløb. Vi bruger også tid på at informere kommende studerende, og vi er med til at lave informationsmateriale f.eks. Studiehåndbogen og lektionskataloget.

FAMØS: Hvem er det typisk der kommer?

Det er mest 1. delsstuderende, men generelt undrer vi os over, at der kommer så få, og ser gerne at flere kommer, også gerne om småting eller ting man ikke tror, vi kan hjælpe med og meget gerne i god tid. Husk vi har tavshedspligt!

FAMØS: Hvordan mener du selv du er kvalificeret til jobbet?

Jeg har prøvet en del ting, og ved hvordan det kan være at stå i de forskellige situationer, og så synes jeg det er spændende.

FAMØS: Har du fået indfriet dine forventninger til jobbet?

Ja. Det er hårdt men også utroligt spændende.

FAMØS: Har du fået noget overraskelser i forbindelse med jobbet?

Ikke noget direkte, det skulle da lige være omfanget.

FAMØS: Har du nogen beføjelser?

Nej!

Jeg er observatør i studienævnene, men kan ikke gøre andet end give gode råd og påpege problemer.

Merete vil selv karakterisere sit job som service og ikke administration.

Merete kan i dette semester træffes på følgende tidspunkter:
Tirsdag 10 - 13 på Øster Voldgade 3
Onsdag 10 - 12 på Øster Voldagde 3
Torsdag tex2html_wrap_inline1471 - tex2html_wrap_inline1473 i lynvejledningen på HCØ


previous up next
Foregående: Litteratur Næste: Reklame Op: FAMØS september 1997

famos@math.ku.dk
Wed Oct 1 21:23:03 CEST 1997