...matematiker.
Denne centralisering betyder også, at dekanen uden videre kan beslutte sammenlægningen.
...52.
Nuvel, normalt er det sandelig heller ikke noget problem.
...(1891--1965)
Der på det tidspunkt var professor ved universitetet i Marburg, og som er kendt for sit arbejde med aksiomatiseringen af mængdelæren
...neo-kastiliansk,
Neo-kastiliansk bestod af engelske ord med ``el'' som præfiks og passende spanske endelser. Kastilien er det område af Spanien, hvor man oprindeligt talte dét, vi i dag kalder spansk.
...Famøs
Famøs, 8.\ årgang nr. 3, marts 1995
...ikke.
Eller mere korrekt: Hvis de findes, er der ingen, der har påpeget dem endnu. Samtidig er det et uafklaret spørgsmål, hvordan man skulle være i stand til at skelne et sandt paradoks fra et tilsyneladende, som endnu ikke har fundet sin løsning. Der er dog intet, der tyder på at der findes sande paradokser. Men bare fordi vi ikke har fantasi til at forestille os dem, betyder det jo ikke, at de ikke findes.
...tog-paradoks
Dette paradoks medførte en temmelig ophedet debat, som findes trykt i Gamma nr. 58--60
...forkerte.
Da grækerne opdagede, at 18#18 ikke var et rationalt tal (og således for dem at se, slet ikke et tal), stred det imod deres grundlæggende forestillinger om, at alt er tal.
...tal,
Et tal som et lig summen at sine heltals-divisorer inklusiv 1 men eksklusiv tallet selv. Eksempel: 6, 28 og 496.
...8?
Her kommer det an på øjnene, der ser. En datalog ville sikkert mene, at alene det, at 8 er en 2'er potens, gør tallet interessant. Endelig er 8 det syvende tal i Fibonaccifølgen, hvilket for nogle gør det interessant. Hvis 8 ikke kan godtages som uinteressant kan argumenteres for 12 i stedet.
...tal.
En lettelse for matematikeren?
...almægtig.
De, der synes om denne genre af paradokser, kan med fordel kikke i Usenet-gruppen alt.atheism. Her står ``beviser'' for Guds eksistens og ``modbeviser'' side om side. For nogen tid siden var der én, som ``modbeviste'' ved at sætte Gud lig ``den største mængde'' og derpå bruge mængdelære til at vise at Gud ikke eksisterer.
...sfærer.
I filosofi hedder dette noget som fornemt som indeterminismens dualistiske løsning.
...fra?
Jeg håber, analogien er forståelig. Den er tydeligst i forhold til den Aristotetiske mekanik, men den holder stadig i Newtonsk mekanik.

Ved indførelsen af den Newtonske mekanik blev denne `første bevægelse' ikke afskaffet. Der skal stadig en -- ganske vist vilkårligt lille -- bevægelse til for at starte omsætningen af potentiel energi til kinetisk, altså til at starte en anden (større) bevægelse. En person, der befinder sig helt i hvile, som derefter begynder at bevæge sig, ``opbevarer'' denne vilkårligt lille bevægelse i hjernen i form af kemisk uligevægt.
...1994)
Denne generalisering er nu nærmere cirka 38#38. Så vidt jeg ved, er det en faktor 39#39, vi er interesseret i, hvilket stort set er forholdet mellem et glas vand og en middelstor dansk sø.

Rasmus Borup Hansen
Wed May 31 09:41:45 GMT+0200 1995