previous up next
Foregående: Introduktion til side Op: Forsiden Næste: Hvad enhver studerende

FAMØS afslører: : Undervisning i Danmark år 2000

Det er os en stor glæde her på redaktionen af FAMØS som de første at kunne delagtiggøre offentligheden i et overordentligt positivt initiativ, der udmønter sig i en række lovforslag, der snart vil blive fremsat i Folketinget. Initiativet udgår fra en række politikere, der indtil videre ønsker at være anonyme (deres navne er redaktionen bekendt), som [ langt] [ om] [ længe] [ har] [ erkendt] det længe har naget, at undervisningsniveauet i Danmark er en nulmængde mht.\ sammenligningsmålet.

Det er velkendt, at de nyoptagne RUS'ere slet ikke har en ordentlig basis fra Gymnasiet, f.eks. lader deres kendskab til selv den naive mængdelære meget tilbage at ønske. Og det er endda ikke kun viden om mængdelære, der er mangelfuld; også indenfor områder som funktionalanalyse, algebraisk geometri, differentialgeometri, homologiteori, operatoralgebra og oldgræsk er der store huller.

Lige inden sommerferien nedsatte Folketinget et udvalg, hvis opgave er at undersøge, hvad årsagen til problemet er, og hvad der kan gøres ved det. Af en endnu ikke offentliggjort rapport, som FAMØS har haft mulighed for at gennemse, fremgår det, at rødderne til problemet er særdeles komplekse og stikker dybere end blot Gymnasieskolens muld. Helt tilbage til 1. klasse er det nødvendigt med dybtgående reformer, hvis Danmark overhovedet skal gøre sig håb om at uddanne folk med blot middelmådige evner indenfor bl.a. matematik.

I de første folkeskoleår er det en hæmsko for undervisningen, at eleverne endnu ikke har lært oldgræsk, så de kan læse værker af de gamle grækere på originalsproget. Faktisk står det så slemt til, at mange elever, der starter i 1. klasse, ikke engang har lært at læse. Dette problem synes umiddelbart svært at omgå, men udvalget har klogeligt besluttet, at man i faget aksiomatik i de første måneder af 1. klasse kan gennemgå Freges Grundgesetze der Arithmetik, idet der bl.a. vises inkonsistensen af aksiomssystemet, der ligger til grund for værket. Grundgesetze der Arithmetik har ganske vist en titel på tysk (et sprog som ikke alle elever på det tidspunkt har stiftet bekendtskab med), men indeholder ellers ingen ord, da formlerne stort set taler for sig selv.

Når eleverne i faget oldgræsk har lært at skrive de vigtigste bogstaver i det græske alfabet og , , , , , , , , , , , , 0 og f, kan man i faget aksiomatisk mængdelære gå i gang med at gennemgå Zermelo-Fraenkels aksiomatisering af mængdelæren. Parallelt hermed vil man i religionsundervisningen blive præsenteret for udvalgsaksiomet og Cantors kontinuumshypotese.

Samtidig med undervisningen i matematik vil eleverne blive grundigt skolet i oldgræsk, så de bliver i stand til at lære bl.a. elementær geometri efter Euklids Elementer. Imens vil man i faget latin blive introduceret til det latinske alfabet, så eleverne kan skrive deres navn på de opgaver, de afleverer. Som det bløde fag på 2. år finder man formning, hvor eleverne bliver undervist i den rette kalligrafering af det græske og det gotiske alfabet.

Ovennævnte stof burde kunne gennemgås på de tre første skoleår, hvorefter man vil være i stand til at modtage undervisning i sprogene fransk og tysk, som skal tjene som forudsætning for indlæring af matematik fra renæssancen. Eleverne har faget elementær talteori sideløbende med disse sprog. På 4. år er det endvidere nødvendigt, at eleverne lærer at brygge te på korrekt vis, så de vil kunne modstå de mere krævende års arbejdspres. De forskellige stilarter og skoler for tebrygning gennemgås med hovedvægt på den britiske stil og den japanske tecermoni. Dette vil ske i tekundskabstimer i stedet for hjemkundskabstimer. Desuden vil der blive afholdt TeX ondskabstimer, så eleverne vil blive i stand til at aflevere præsentable opgavebesvarelser. I religionsundervisningen læses udvalgte dele af Gummibiblen.

I 5. klasse læser eleverne Franciscan Luca Paciolis Summa de Arithmetica, Geometria, Proportioni et Proportionalita, samtidig med at undervisning i engelsk påbegyndes. Endelig indføres logaritmer efter John Napiers Mirifici logarithmorum canonis descriptio samt tabel 15 i Schaums Mathematical Handbook of Formulas and Tables, og der undervises i elementær algebra.

Descartes Géométrie er lærebog i faget analytisk geometri på 6. klassetrin, mens faget fysik introduceres med Newtons Philosophiæ naturalis principia mathematica. I det etårige fag dansk gennemgås Retskrivningsordbogen og Ordbog over det danske sprog, bind 1--28. I faget analyse gennemgås Rudins Principles of Mathematical Analysis.

De sidste tre klassetrin udgør i den [ revolutionerede] reformerede folkeskole en særlig enhed; eleverne har her mulighed for selv at vælge en passende fagkombination bestående af bl.a. følgende fag: Funktionalanalyse (lærebog: G.K. Pedersen Analysis Now), logik (lærebog: E. Mendelson: Introduction to Mathematical Logic), sandsynlighedsregning med anvendelser 1--2 (lærebog: W. Feller: Probability Theory and its Applications, vol. 1--2), fysik 1--3 (lærebog: R. Feynman: The Feynman Lectures on Physics, vol. 1--3), Kemi (lærebog: Handbook of Chemistry and Physicsgif), algebra (lærebog: Rings, Fields and Groups af R.B.J. Allenby), algebraisk geometri (lærebog: Fulton: Algebraic Curves), datalogi 1--7 (lærebog: D.E. Knuth: The Art of Computer Programming, vol. 1--7), historie (lærebog: M. Cantor: Vorlesungen über Geschichte der Mathematik, vol. 1--4), biologi (lærebog: R. Rosen: Foundations of Mathematical Biology, vol. 1--3) og geografi (lærebog: Times---Atlas of The World).

Alle ovennævnte fag udgør hver 25% af et helt års undervisning, og folkeskoleeleverne skal derfor vælge mindst 12 af dem. Heraf er skal man tage mindst et fagene om analyse, om sandsynlighedsregning, om fysik, om algebra og om datalogi.

På det ikke-obligatoriske 10. klassetrin er det muligt at følge fag fra 7.--9. klassetrin eller fag, den enkelte skole måtte ønske at afholde.

Om fagene i Folkeskolen er der endvidere at sige, at de alle afsluttes med såvel en mundtlig som en skriftlig eksamen, dog med enkelte undtagelser på 1. klassetrin.

Udvalget nedsat af Folketinget nedsatte i starten et underudvalg, der skulle klarlægge nogle retningslinjer for skoledagen. I korthed er underudvalget blevet enige om følgende: Alle klassetrin møder til fællessang i gården. Blandt morgensangene vil flere klassikere fra fra den danske sangskat være at finde: Weyses ``I østen stiger Euler op, udleder P af Q...'', Højskolesangbogens nr. 30: ``O, Cauchy, følgestjerne, mit lys, mit liv min lyst! Dig takker jeg så gerne for al din tugt og trøst!'' Efter morgensangen vil skoleinspektøren fra tid til anden holde en opbyggelig tale. Seancen skulle være forbi kl. , hvor undervisningen begynder. I de højere klassetrin synges ligeledes aftensang før eleverne tager hjem kl. 20.

Folketingets udvalg har endnu ikke afsluttet dets arbejde mht. Gymnasieskolens indhold. Men FAMØS 's kilder siger, at ting som operatoralgebra, Russell og Whiteheads Principia Mathematica, Hilberts Problemer og Stephen Hawkings The Large Scale Structures of the Universe, homologisk algebra, partielle differentialligninger, K-, KK- og E-teori vil optage en stor del af undervisningstiden.

Denne undervisningsreform har som umiddelbar konsekvens, at hele lærerstaben i Folkeskolen og Gymnasiet må udskiftes eller efteruddannes. FAMØS anser det som sin pligt at bidrage til, at fremtidens kandidater i matematik besidder de nødvendige færdigheder til at uddanne lærere til Folkeskolen og varetage undervisning i Gymnasiet. Derfor vil FAMØS øge oplaget til 10.000 eksemplarer og udkomme en gang om ugen med ca. 1.000 sider, hvor dele af den nødvendige matematik gennemgås.



previous up next
Foregående: Introduktion til side Op: Forsiden Næste: Hvad enhver studerende



famos@math.ku.dk
Fri Dec 1 18:27:52 MET 1995