Martin Jul
Fire mand sidder i en mørk hule. Pludselig brydes den stilles plasken af vand over stalagmitter af en sagte rumlen. Klippen under dem begynder at ryste. Mændene kigger sig skræmte omkring. Pludselig falder en kæmpe klippeblok ned og smadrer deres udrustning. Alt, hvad de har tilbage af udstyr er et reb og en lygte. Frygten breder sig. Den kendte islandske huleforsker, professor Gudmundur Askgjeirson sidder med ansigtet er i dybe furer. Langsomt ser han op, og kigger på de andre.
``Vi har 60 minutter tilbage, inden det hele styrter sammen'', siger han og ser pludseligt meget gammel ud.
De fire mænd kigger på hinanden. De mange år på behagelig kontorer har svækket dem, og de ved, at de hver især skal bruge henholdsvis 5, 10, 20 og 25 minutter på at bevæge sig fra, hvor de er, til de er ude eller omvendt. De har kun eet reb, så kun to ad gangen kan klatre ud. Desuden skal lygten bringes frem og tilbage for at folk kan se at klatre ud. De tænker og ser opgivende på hinanden. Døden står malet i deres ansigter. Spørgsmålet er blot, hvem af dem skal dø.
Pludselig lyser den unge student, de har med, op i et smil. Ihukommende sine færdigheder fra årene på Matematisk Institut, hvor han begyndte sine studier af den kaotiske vækst af stalagmitter, siger han:
``Jeg har det! Vi kan alle nå ud i tide.''
Spørgsmålet er nu: hvad er studentens løsning på problemet? Indsend Svaret til FAMØS.
