Chr. U. Jensen
Thøger Bang er efter lang tids sygdom død 79 år gammel. Han blev student som 16-årig fra Skt. Jørgens Gymnasium og blev 5 år senere cand.mag. med matematik som hovedfag. Allerede i 1941 fik han publiceret sin første videnskabelige artikel og for en afhandling inden for samme emnekreds fik han universitetets guldmedalje i 1943. Han videreførte sine undersøgelser om quasi-analytiske funktioner i sin disputats fra 1946, som vandt betydelig international anerkendelse.
Senere beskæftigede han sig navnlig med talteoretiske og geometriske
spørgsmål. Thøger Bang var en sjældent original matematisk forsker, en
naturbegavelse, der ved benyttelse af utraditionelle angrebsvinkler
fik løst problemer, som mange andre matematikere var gået i stå på.
Det kendteste eksempel herpå er måske Tarski's ``plank problem''. Børge
Jessen havde tidligere omtalt dette problem for Thøger Bang, der gik i
gang med opgaven og snart kom med en løsning, der vakte opsigt i vide
matematiske kredse. Tarski's problem var følgende. Ved en strimmel af
bredde h i det n-dimensionale euklidiske rum forstås den del af
rummet, der ligger mellem to parallelle hyperplaner med indbyrdes
afstand h. Ved bredden af et konvekst område 
forstås det
mindste h, for hvilket der findes en strimmel af bredde h, der
dækker . Tarski havde formodet og Thøger Bang beviste
følgende for et konvekst område : Hvis har bredde h
og er indeholdt i foreningen af t strimler af længderne 
, da vil 
. Intuitivt virker resultater jo
meget plausibelt, men Thøger Bang var den første, der gav et eksakt
bevis.
Et andet eksempel er Thøgers debutarbejde fra 1941, hvor han gav et forbløffende enkelt bevis for en berømt ulighed af Kolmogorov.
I 1954 blev han lektor matematik ved Københavns universitet, i 1956 blev han udnævnt til professor, en stilling som han bestred til sin pensionering i 1987.
Da jeg selv begyndte at studere matematik i 1955, var han en af mine første universitetslærere. Jeg husker, at han var helt forskellig fra de øvrige lærere på studiet, befriende uhøjtidelig og på mange måder ganske ukonventionel. Præcision og punktlighed var måske ikke det, han excellerede mest i. Hans forelæsninger havde et improviseret præg, men var aldrig kedelige. Man glædedede sig altid til hans timer, der i reglen bød på en eller anden overraskelse. På mange gjorde han indtryk som en ``naturens muntre søn'', der ofte kom med forbløffende simplifikationer af beviser, som andre med stort besvær havde arbejdet sig frem til.
Forfatteren H.C.Branner sagde engang, at verden er fuld af mennesker, der har glemt at lege. Det kunne man ikke sige om Thøger Bang. For ham var matematik en leg; han publicerede ikke blot for at publicere, men kun, når han virkelig havde noget på hjerte. Det betød, at hans samlede videnskabelige produktion måske ikke imponerer ved kvantiteten, men til gengæld ved kvaliteten. Muligvis har han tænkt på Gauss's motto: Pauca sed matura.
Thøger Bang havde mange interesser udover matematikken. Han var lige fra sin ungdom meget interesseret i historie, og specielt var han en kender af fortifikationer og havde besøgt næsten alle fæstninganlæg i Europa. Han har endog publiceret flere afhandlinger om fæstningshistoriske emner.
I en lang årrække var han medlem af studienævnet, hvor han med sin stille venlige ro (og altid med sin uundværlige pibe i munden) ved sin blotte tilstedeværelse virkede dæmpende på gemytterne i ``ungdomsoprørsperioden'' og sikrede, at der aldrig kom nogen egentlige konfrontationer.