af Bo Markussen
Vi skruer tiden tilbage... det danske folk står umiddelbart for at skulle afgive deres stemmer til folketingsvalget. To venner, lad os kalde dem for M og H, diskuterer...
H: Har du fundet ud af, hvem du vil stemme på?
M: Nej, ikke rigtigt. Det er ikke til at finde ud af, hvad de forskellige partier mener. Og så snakker politikkerne aldrig om politik, men sidder i stedet for og sviner hinanden til personligt. Måske stemmer jeg slet ikke.
H: Du kan jo ikke forvente, at alt bliver serveret for dig på et sølvfad. Som borger i et demokratisk land, er du forpligtet til at følge lidt med i landets politik... læs avisen, hør P1 i radioen, læs partiprogrammerne og den slags, så du kan afgive din stemme med overbevisning.
M: Ej, ved du nu hvad! Det gider jeg da virkelig ikke! Desuden mener jeg, at det er meget vigtigere, at engagere sig i nærdemokratiet, såsom fagrådet og kollegiets beboermøder. Der er man ikke tvunget til at købe pakkeløsninger i form af ideologier og hele partiprogrammer, man kan opnå direkte og reel indflydelse på beslutningerne og yde en pers...
H: Ja, ja, men nærdemokrati er jo betinget af demokrati på statsligt plan. Hvis borgerne i et samfund ikke deltager i landets demokrati, så ender vi i diktaturets menneskeforagt. Du kan ikke undvige dit ansvar som individ i det danske samfund. Har du overhovedet fulgt med i fjernsynets valgprogrammer?
M: Nej... Nå jeg stemmer nok bare ligesom min far, det betyder jo heldigvis ingenting.
H: Hvad mener du med det?
M: Ja, det er jo oplagt ligegyldigt, hvilket parti jeg stemmer på, thi hvis jeg stemte på et andet parti, så ville der kun flyttes én stemme. Og sandsynligheden for at det ville ændre på sammensætningen af folketinget efter valget, er så lille, at jeg med sindsro kan se bort fra den.
H: Det kan du da ikke mene!? Dit argument er jo forkert; hvad du siger er, at individet ikke har betydning i samfundet, at det er ligegyldigt, hvad alle stemmer på, og det er jo forkert, thi det demokratiske samfund virker, og samfundet består af dets individer!
M: Men det er kun masserne, der har indflydelse i demokratiet. Hvem jeg stemmer på betyder intet, det er hvem I andre stemmer på, der afgør valget.
H: Sikke noget vås! Du adskiller dig ikke fra andre mennesker, derfor er det ligeså vigtigt, hvem du stemmer på, som hvem andre stemmer på.
M: Hvis jeg stemmer på Socialdemokratiet i stedet for på de Konservative, så får Socialdemokraterne 852.512 stemmer i stedet for 852.511 stemmer, og de Konservative får 413.639 stemmer i stedet for 413.640, hvilket resulterer i nøjagtig den samme fordeling i Folketinget. Ergo er det ligegyldigt, hvem jeg stemmer på.
H: Ja, ja, men dit argument må være forkert, for din konklusion ``demokratiet virker ikke'' er forkert. Hmmm... antag, at alle tænkte som dig og med sindsro afgav deres stemme tilfældigt. Så ville sammensætningen af Folketinget blive tilfældig, hvilket er helt forskelligt fra den nuværende situation!
M: Ok, vi antager, at alle stemmer tilfældigt: Men det er udemokratisk, og det vil du ikke finde dig i. Nej, sådan skal det ikke være... du vil i hvert fald stemme på det rigtige parti! Så betyder det heller ikke noget!, sammensætningen af Folketinget bliver alligevel tilfældig.
H: øp!?..., men..., det kan altså ikke passe! Hvis alle hørte på dig så ville demokratiet gå i stykker.
M: Ja, det er rigtigt. Det er ikke ligegyldigt, at jeg siger, det er ligegyldigt. Hvis jeg får andre til at gøre, som jeg gør, så har det stor betydning.
H: Nu er du inkonsekvent.
M: Nej, hør nu her. Der er 3-4 millioner stemmeberettigede danskere og kun 179 pladser i Folketinget. Når vælgerne har stemt, tælles stemmerne op og pladserne i Folketinget fordeles. Dvs. fordelingen i Folketinget afhænger af, hvem vælgerne stemmer på...
H: Ja, det er jo det, som jeg siger. Derfor...
M: Altså fordelingen i Folketinget afhænger af vælgerne. Men man kan ikke udfra fordelingen i Folketinget regne ud, hvem vælgerne har stemt på, ja man kan ikke engang regne ud, hvor mange der har stemt på et givet parti. Det eneste man kan sige er, at der f.eks. er mellem 846.274 og 864.931 vælgere, der har stemt på Socialdemokratiet. Og det kan man endda kun sige, hvis man ved, hvor mange der har stemt i det hele taget.
H: Hvad har det med sagen at gøre? Man ved jo, hvor mange der har stemt på de forskellige partier, det tæller man jo op. Jeg kan altså ikke se, hvor du vil hen med det.
M: Det forklarer os, hvorfor individet ingen betydning har. Der er en frygtelig masse information i vælgernes stemmeafgivelse. Denne mængde information reduceres ganske betydeligt. For det første er man ligeglad med, hvem hr. Hansen stemte på. Det eneste man tæller op, er hvor mange, der har stemt på Enhedslisten, på Uffe Elleman osv., hvilket giver os den hellige hemmelig stemmeafgivelse. Derefter reduceres informationen yderligere, idet man er ligeglad med nøjagtig hvor mange, der stemte på Enhedslisten. Det man hæfter sig ved er, om det var over to procent, og i bekraftende fald hvor mange mandater de skal have, hvilket jo afgøres i spring på cirka en halv procent af vælgerne, svarende til cirka 20.000 vælgere. Således reduceres den enorme mænge information, der ligger i vælgernes stemmeafgivelse, til den betydelig mindre mængde informationer, der ligger i Folketingets sammensætning. Og det er netop i denne reduktion, at individet går tabt. Kun masserne kan overleve valglovens grønthøster.
H: Hmm!
M: Og det der sker, hvis jeg overbeviser tilstrækkelig mange om, at det således er ligegyldigt, hvem de stemmer på, er, at jeg bedriver valgpropaganda. Hvis jeg med min agitation kan påvirke masserne, så overlever mit synspunkt grønthøsteren.
H: Og hvad er så konklusionen på alt dette? At det ikke er ligegyldigt, hvad man siger, men at det er ligegyldigt, hvad man gør!
M: Ja, noget i den stil.
Og så bevægede samtalen sig hen på andre emner, som vi vil lade være i fred.