Ja -- så er vii gang igen! Foråret nærmer sig og for nogle dermed også tiden for Bachelorprojekt. Hvis du -- kære læser -- er blandt disse udvalgte, har den forestående opgave muligvis givet anledning til visse overvejelser. Hvad kan man vente sig af gode og dårlige oplevelser? Hvordan er det egentlig at skrive Bachelorprojekt? Og hvis du ikke betænker at skrive projekt dette semester, men måske først til efteråret eller senere igen, mon så ikke spørgsmål af nævnte karakter vil melde sig. Lad mig derfor fortælle lidt om mine oplevelser med Bachelorprojektet.
I løbet af det nys overståede efterår skrev jeg sammen med en veninde Bachelorprojekt i matematik (emne: Kuglefunktioner). Jeg har søgt en medforfatter til dette skriveri i nævnte veninde, men hun meddeler mig desværre at have fortrængt oplevelsen; så jeg må prøve at fremføre beretningen på egen hånd. Nej, nej -- bliv nu ikke nervøs. Det er faktisk også meget sjovt at skrive Bachelorprojekt. For det meste er man jo ikke meget andet end en indlæringsmaskine -- hvornår har du sidst haft tid til at tænke selvstændigt.
Men når man skriver projekt, begynder man at føle sig som ``rigtig studerende''. F. eks. har man ofte haft en pæn slat kritik tilovers for en lærebog, der er stukket en i hånden, men man har bare måttet bide det i sig, fordi det altså ikke giver punkter bare at kritisere bøgerne. Lærestoffet skal bare loades ind. Jeg kan tælle de første mange gange hvor jeg er blevet rørende enig med mig selv om, at hvis det var mig, der havde skrevet denne eller hin bog, var den blevet meget bedre. Og her kommer Bachelorprojektet så. Der er jo ingen, der regner med, at vi fremkommer med geniale teorier. Arbejdet består netop i at læse tekster med et kritisk øje, og så se om man kan skrive dem bedre. Måske blande tingene op på en ny og mere forståelig måde. Det er meget tilfredsstillende endelig at afprøve sine evner på dette område; også selvom resultatet måske ikke bliver det strålende pædagogiske værk, man havde stilet efter.
Fornemmelsen af at være en ``rigtig studerende'' udspringer også af, at det er en anden slags tekster, man arbejder med. Det er ikke bare pænt-trimmede lærebøger med øvelser efter hvert afsnit, men tekster der til en vis grad er mere beregnede på at formidle viden fra den ene matematiker til den anden end nødvendigvis fra læreren til den uvidende 3. års-studerende. Når man begynder at skulle læse den slags litteratur føler man, at man er ved at komme fremad i studiet. Man lad mig lige indskyde, at det altså også er sværere at læse disse tekster end den sædvanlige lærebog. Bl.a. kan de være af en lidt ældre dato, og selv om der kun er tale om nogle enkelte 10-år, er stilen alligevel anderledes. Det skal man lige indrette sig på.
Hvordan man vælger at skrive sit projekt er jo en individuel sag. Nogen foretrækker at fordele læsestoffet på gruppens medlemmer og så lade hver enkelt alene stå til ansvar for sin del af projektet. Og OK, det er da også den måde der virker, men jeg vil nu alligevel tillade mig at slå på trommer for en anden skriveproces. Snyd ikke jer selv for den udsøgte oplevelse det er at sidde med sine projektfæller og diskutere teksten -- måske linie for linie. Det er ufatteligt udbytterigt. Man får at langt bedre overblik. Man undgår at tro, man har forstået noget, som det senere viser sig, at man slet ikke har forstået, for der vil altid være én i gruppen, der har set, at her er noget, der giver sig ud for at være mere simpelt end det er. Og så er det så rart at sidde og være den kritiske studerende.
Jeg tror lige, jeg vil komme med standardadvarslen! Begynd i god tid at overveje, hvilket projekt I er interesserede i at lave (kig f.eks. i bachelorprojektkataloget), og hvem det skal laves sammen med. Det er så behageligt at have tid til at vænne sig til tanken om projektskrivning og tid til bare at gå og bladre lidt i de tekster, man vil bruge som grundlag for opgaven; bare for at få en fornemmelse af emnet før arbejdet for alvor går i gang. Og så er det altså heller ikke altid, at jeres bachelorprojektvejleder ved, hvad et Bachelorprojekt er, så han skal også lige have en chance for at vænne sig til situationen.
Og husk nu at begrænse jer! Før man får set sig om er ens skriverier
svulmet op til en ordentlig moppedreng, og når nu ens vejleder har
været så flink og hjælpsom, så kan man næsten få dårlig samvittighed
over at se ham i bogstaveligste forstand blegne, når man fortæller, at
det altså blev til 46 sider. Nogle medarbejdere på Matematiske
Institut, inkl. vores vejleder, er altså mere stressede end godt
er. Vores arme vejleder så noget slidt ud hen imod slutningen af
semesteret, men Gud ske lov ser juleferien ud til at have restitueret
ham. Nå, det var vist lidt af et sidespring, og alligevel -- mens vi
nu taler om vejledere, så er der en anden ting, man skal glæde sig
til/frygte for ved projektskrivning. Vi mødtes med vores vejleder
cirka hver anden uge for at diskutere, hvordan vores projekt skred
frem, og for at få klarlagt afsnit i teksten, vi ikke forstod. Nu
havde vi en særdeles god vejleder, der rent faktisk kunne svare og
tilmed svare pædagogisk på samtlige vores spørgsmål, samt forstod at
krydre sine svar med oplysninger udenfor teksterne i netop en sådan
grad, at man fandt det interessant, uden at det på noget tidspunkt
blev irrelevant. Hvis I får en sådan vejleder, der tilmed, som vores,
giver sig god tid til jer, glæd jer da til luksuriøse enetimer. Og kom
endelig udhvilet til dem! Når man sidder to folk og én lærer, er
omstændighederne ikke rigtigt til at sidde og tegne krusseduller på
papiret eller glo ud af vinduet, hvad jeg i al fald må indrømme, at en
betragtelig del af mine øvrige forelæsninger og klassetimer ellers går
med. Det kræver 100% koncentration, også når der er gået
time af mødet. Sjældent har jeg været så udmattet efter
sølle 
times arbejde.
I det hele taget er det at skrive Bachelorprojekt et stort arbejde. Undervurder det ikke! Min veninde og jeg brugte så godt som samtlige weekender helt frem til afleveringsdatoen (starten af december) på projektarbejdet, og derudover brugte vi hele efterårsferien samt halvdelen af ugen før og halvdelen af ugen efter til udelukkende at arbejde med projektet. Helt indtil disse to uger midt i semesteret havde arbejdet været ganske underholdende. Vi havde læst teksterne og diskuteret dem på kryds og tværs, men i den anden af nævnte 2 uger satte en vis projekttræthed sig ind. Min erfaring er, at når man har arbejdet fra 9 morgen til 9 aften med den samme ting i en hel uge, så har man fået nok! Dertil kommer, at man jo også har andre fag, der skal passes, og når man sådan ser først det ene fag og så det andet efterhånden glide en af hænde, uden at man kan ane slutningen på projektet, er det ikke spor morsomt mere. Den sidste tid med Bachelorprojekt var vitterlig -- rædselsfuld (min veninde har bort-censureret de ord, jeg egentlig havde tænkt mig at bruge her). Jeg var fuldstændig udstresset og nervedirrende og i det hele taget parat til indlæggelse på den første og den bedste lukkede afdeling. Selv om natten havde jeg ikke fred. Mine drømme var invaderet af omega'er med højt- og lavtstillede indices samt lidt for selvstændige formelfelter. Jeg var glad, da vi afleverede projektet. En sådan tid kan godt være ret belastende for et venskab, så før du vælger at skrive med venner overvej lige, om de vil være i stand til at tilgive dig din umulige og udflippede opførsel. Hvis ikke, vælg da hellere dine projektmakkere udenfor vennekredsen. Så har du ét ødelagt venskab mindre. Lad mig berette for den nysgerrige læser, at min veninde og jeg bar over med hinanden i det lange løb.
Nu vil jeg ikke opholde nogen længere. Hvis jeg må komme med et sidste råd, så husk at sætte rigelig med tid af til at skrive projektet ind i. At skrive matematik på et tekstbehandlingsanlæg er en tidskrævende affære, der giver én rig lejlighed til at sætte sig ind i alle programmets finesser. Jeg føler mig efterhånden som noget af en ekspert, hvad Word Perfect angår (gad vide om jeg kan få en sekretærtjans på Matematisk Institut -- det er vel ikke forelæserne selv, der skriver deres noter ind. I så fald er de de højst betalte sekretærer, jeg har kendskab til). God fornøjelse med jeres Bachelorprojekt, den efter min mening mest interessante og mest nedslidende del af studiet indtil nu.
S.R.J.