The Not So Short : Introduction to LaTeX2

Jette Randløv

Efterfølgeren til The Not Very Short Introduction to LaTeX2 udkom i juli. Der er sket en del forbedringer, men der er også stadig nogle irriterende mangler. Men bogen står klart i front som den bedste introduktion til LaTeX2 , ikke mindst fordi den er gratis -- og den eneste af slagsen.

The Not So Short Introduction to LaTeX2 er skrevet af Tobias Oetiker baseret på en tysk tekst om LaTeX2 af Hubert Partl, Irene Hyna og Elisabeth Schlegl. Den er på 69 sider og giver en dækkende introduktion til LaTeX2 . Bogen er opdelt i 4 afsnit.

Det første handler om de grundlæggende ting og således også om, hvordan man udtaler ordene ``TeX'' og ``LaTeX'', og om forskellen på WYSIWYG og LaTeX -- dette er et indblik i en af computerverdenens hellige krige. Med hensyn til udtalen må jeg indrømme, at jeg for et år siden syntes, det var noget fjantet pjank, at folk gik op i det. Men for nogle dage siden til en Computerfysikøvelse var der nogen ved bordet ved siden af, som konsekvent udtalte det forkert. Og det gjorde ondt i ørerne -- hver eneste gang. Jeg sagde dog intet -- måske mest for at bibeholde en illusion om at jeg stadig synes, det er noget pjat. For den nysgerrige læser må jeg dog heller nævne, at den rette udtale af ``TeX'' er ``tek'', og ``LaTeX'' ``latek'', mens i de få tilfælde, hvor man ønsker at angive, at der er tale netop om LaTeX2 , siger ``latek-to-æbsilon''... Alt dette kommer af, at X'et i TeX ikke er et X men et .

Bogens andet afsnit handler om de typografisk grundlæggende ting; ny linje, ny side, orddeling, ikke-orddeling, `...' (som jo er forskellige fra `...'), ligaturer, længden af mellemrum, opdeling af dokumentet i afsnit, underafsnit og under-underafsnit, fodnoter, automatisk genereret indholdsfortegnelse osv. osv. -- og lidt mere.

Det 3. afsnit handler om opsætning af matematiske formler.

Endelig er det 4. afsnit helliget specielle ting.

F

o

n

e

r

En af nyhederne er beskrivelsen af \newcommand og en korrekt beskrivelse af \verb. Noget jeg virkelig savnede i forgængeren var dokumentation af gaffeldefinition. Det er nu udbedret. (Til højre ses LaTeX -koden):

En ting, jeg stadig savner, er en beskrivelse af, hvordan man skriver . (Koden for dette er: $\overset{\phi}{\longrightarrow}$). Det er ikke tilfældigt at den ikke er med idet \overset{}{} kommer fra AmSTeX pakken, som på trods af dens vigtighed kun lige nævnes. I det hele taget kan det ses (i det mindst når man får det at vide) at bogen ikke er skrevet af en matematiker. Afsnittet om opsætning af matematik fylder kun 19 sider.

Det irriterer mig at forfatterne har valgt at spilde så mange sider på ``List of Figures'' (2 sider), ``List of Tables'' (2 sider) og en del blanke sider rundt omkring (for at gøre A5-udskriften pænere). Uden disse kunne der have været mere plads til stof, eller man kunne have sparet de stykker papir. Da bogen distribueres på den måde, den gør, er der nok mange, der laver en A5 bog ud af den. Jeg gjorde i hvert fald. Og antallet af papirer er nu oppe på 21, hvilket bestemt er tæt på den øvre grænse for, hvad man kan hæfte med en håndhæfter. Ryggen i min er gennemhullet af 6 hæfteklammer -- kun de 3 blev siddende. Det lader til at være en generel sygdom blandt folk, der arbejder med computere (jeg selv er på ingen måde en undtagelse), at hvis noget kan gøres, så skal det gøres. Fordi man kan lave ``List of Figures'' og ``List of Tables'', så gør forfatterne det. Men helt ærligt, hvor mange bruger dem til noget? ``List of Figures'' indeholder en helt enorm liste over det monstrøst store antal billeder og figurer forfatterne har udvalgt -- nemlig 3. Og de er altså på side 6, 7 og 54. Ih, hvor spændende... Lignende tilfælde af samme sygdom har jeg observeret andre steder, hvor små projekter og tekster som formentlig ingen mennesker vil læse mere end en gang, bliver smurt til med indholdsfortegnelse, figurliste, stikordsregistre og adskillige sider med automatisk genererede overskrifter, datoer og komplicerede nummereringssystemer af afsnit, underafsnit og under-underafsnit og sætninger. Ikke alene er det spild af papir, men det tager også opmærksomheden af det væsentlige -- ja hvad var det nu, det væsentlige var?

Tilbage til The Not So Short: Et stikordsregister kan være en nyttig ting særligt i en bog, man skal beskæftige sig med over lang tid, hvor man kan nå at glemme, hvor det var, man læste om en ting, til man står og skal bruge det. The Not So Short har selvfølgelig et stikordsregister -- faktisk et dobbelt stikordsregister, for de fleste ord kan slåes op på deres rette alfabetiske plads og ligeledes som underopslag til commmands. Atter latterligt spild af plads. Til gengæld -- og det er en stor mangel -- kan man ikke slå matematikkommandoer op under deres eget navn. Hvis jeg for eksempel ikke kan huske om er \inf eller \infinity, bliver jeg nød til at gennembladre listerne på side 41--47 ind til jeg finder den. Der er ikke andre muligheder. (Den drevne LaTeX2 -bruger ved naturligvis at ingen af disse er rigtige, og at svaret er \infty.)

Igennem min snart flerårige brug af The Not So Short og forgængeren, er jeg stødt på flere ting, jeg savnede beskrevet. Til bogens forsvar må man sige, at det jo kun er en introduktion, og som sådan mangler den ingenting. Til dagligt klarer jeg mig med den og en udgave af Leslie Lamports LaTeX bog, som er ældre end LaTeX2 , til de mere specielle ting. Derfor vil jeg anbefale The Not So Short til alle, der kender intet eller lidt til TeX, LaTeX eller LaTeX2 . Selv begyndere, der har besluttet sig for at investere i en rigtig bog, vil jeg anbefale at starte med The Not So Short, så de ved, hvad de skal kræve af den bog, de vil købe.

På følgende ftp-steder (og en del flere) kan The Not So Short Introduction to LaTeX2 hentes kvit og frit:

ftp.tex.ac.uk /pub/tex/info/lshort/lshort/lshort.300.ps

ftp.dante.de /pub/tex/info/lshort/lshort/lshort.300.ps