Karen Mohr og Hanne Eggert
Efter at have hørt morgenradio d. 2/2-96 og læst avisartikler om forholdene på vores studium, synes vi det er på tide, at vores syn på sagen kommer frem. Som matematikstuderende på h.h.v. 3. og 4. år med humanistisk sidefag, mener vi, at vi kender lidt til forholdene.
I gymnasiet var matematik en leg, og det blev naturligt for os at vælge denne studieretning. I løbet af ganske kort tid på Universitetet blev det klart for os, at denne leg ikke længere var en leg men en hård kamp. Da vi stiftede bekendtskab med kurset 2MA, gik det for alvor op for os, hvor hård denne kamp er. Herfra ved vi, at det kræver både interesse og vilje at fortsætte, når man er dumpet indtil flere gange.
Når vi fortæller om dette, er det ikke for at fremlægge vores egne studieforløb, men fordi vi ved, at størstedelen af de studerende på matematik oplever det på denne måde.
Det fremgår af føromtalte radioudsendelse og avisartikler, at det er en fejl ved de naturvidenskabelige uddannelser, at de er så hårde at komme igennem. Det positive ved humaniora (vi vil kun udtale os om de 2 fakulteter, vi er bekendt med) skulle da være, at så stor en del af de studerende består eksaminer og gennemfører uddannelsen.
Er det da en kvalitet i sig selv, at mange studerende består?
Som studerende ved begge fakulteter mener vi, at der er flere sider af denne sag.
Et universitetsstudium, uanset faget, er andet og mere end 4.-5. g. Naturligvis skal der være en niveauforskel fra gymnasiet til et videregående studium. Det bør kræve en indsats at blive kandidat.
Som situationen er i øjeblikket, hvor de fleste af de naturvidenskabelige fag optager alle ansøgere med en bestået studentereksamen, må der være et naturligt frafald.
Optagelseskravene på humaniora har sorteret en del fra, og man må gå ud fra, at de optagne her er studieegnede med en vis studiebaggrund fra gymnasiet.
På naturvidenskab er frasorteringen flyttet fra selve optagelsen ind i studiet, det er derfor ikke rimeligt at sammenligne dumpeprocenterne på 1. årsprøven.
Eksamensformerne på naturvidenskab gør også, at flere dumper. - Til gengæld kan man være ret sikker på, at de der kommer igennem, kan deres stof.
I radioudsendelsen d. 2/2-96 blev der blandt andet sagt, at lærerne på naturvidenskab, herunder matematik, er dårlige pædagoer og ``underviser ind i tavlen.'' I denne sammenhæng blev der også sagt, at studiet de første år består af tal og formler.
Det tyder ikke på den store forståelse for matematik og matematikstudiet. Der er forskel på at studere matematik, og bruge matematik som redskabsfag. Alle studerende ved Matematisk Institut vil kunne bevidne, at matematikstudiet er andet og mere end tal og formler.
Det er urimeligt og generende, at kritik af denne art altid kommer udefra, og ikke desto mindre stiller faget i et dårligt lys.
Angående udtalelserne om lærerne, finder vi kritikken ubegrundet. Undervisningen består af forelæsninger og øvelsestimer, og øvelsestimerne giver de studerende mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Hvis kritikken i virkeligheden går på forelæsningsformen, bør den rettes herimod, og ikke mod lærerne.
Det er naturligvis beklageligt, at der er så få, der søger ind på de naturvidenskabelige studier, og at endnu færre gennemfører. Vi ser det ikke som den smarteste løsning at sænke niveauet, med en ringere uddannelse til følge.
Da vi ved, at vi ikke er alene om vores synspunkter, håber vi, at der er andre, som vil råbe op, så matematik ikke bliver ved med at stå i så dårligt lys.