FAMØS trængte ind bag kulliserne ved Flemming Topsøes succesrige forestilling og bringer her en øjenvidneberetning.
Jette Randløv
I anledning af Kulturby 96 havde universitetet åben uge fra den 22. til den 26. april. Matematisk Institut havde i den anledning en række arrangenmenter. Det nok mest succesrige og velbesøgte var Stand-Up Matematik på tre af centrums mest befærede torve.
Det første show fandt sted den 22. april på Kultorvet. En time før tæppet gik for verdenspræmieren ankom showmaster Topsøe og medhjælpere for at rigge scenen til. Udtrykket var en del mere omfattende end man normalt ser hos gadeoptrædende: Tre træplader med underdel, en talerstol komplet med logo, en vendetavle med lineal, passer, pegepind og svamp. Oven på tavlen blev monteret et lidt forpjuske og forblæst udstoppet ugle.
Topsøe bimlede med en stor skoleklokke og showet kunne begynde - men
ikke helt, for først må man, som han forklarede publikum, iføre sig de
rette klædestykker: den lange, sorte gown og den klassiske
professorhat.
Han indledte derefter med at vise nogle af Möbiusbåndets særlige egenskaber. Hvis man klipper det midt over (på den lange led), får man ikke to bånd men et langt. Hvis man klipper en trediedel fra kanten, skal man klippe dobbelt så langt som ved et almindeligt tøndebånd og resultatet bliver noget, som nok de færreste af publikum havde regnet med.
Efter hvert emne ringede Topsøe med den store skoleklokke og spurgte om der var noget tilskurene ville høre om. Fraktaler, Pythagoras, sandsynlighedsregning og spørgsmålet om matematisk sandhed var meget populære.
Sandsynlighedsregningsemnet handlede hovedsagligt om hvor dårlig vores intuition er om sandsynligheder. Det er ikke tilfældigt at sandsynlighedsregningen blev udviklet så meget senere end den euklidiske geometri, hvor vores intuition er meget stærk. Hvis man for eksempel slå med en terning og noterer, hvor mange slag man skal vente på at få en sekser; hvad så det tal man noterer hyppist? Topsøe bad publikum afgøre dette ved afstemning.
=13 Topsøe var tæt på at afsløre nogle sandheder som langt de fleste
matematikstuderende end ikke er klar over - heller ikke
andendelsstuderende: I kælderen under Hilberts Hotel ligger Jessens
Balsal (af nogle fejlagtigt kaldet Cantors balsal). Dette betyder ikke
at balsalen er indeholdt i hotellet, da den jo er uhyre meget større.
På loften af hotellet ligger kramkisten (i en tidligere udgave af
termologien kaldet Rodekassen), som er en hel del større end
balsalen
.
5 I den bagende varme sol på Kultorvet standsede omkring 600 mennesker op og lyttede i løbet af timen. På Nytorv blæste det kraftigt, og det var i det hele taget ret køligt - måske derfor kom der `kun' ca. 400. Om fredagen på Strøget ved Storkespringvandet var det heller ikke al for varmt, men alligevel nåede lidt over 500 mennesker at lytte med.
De forbipasserendes reaktioner på Stand-Up Matematik var vidt forskellige. ``Matematik?! Nej, det er jeg for gammel til'', (med alle tegn på væmmelse) ``Nej tak, det havde jeg i folkeskolen'', ``Det lyder spændende. Fandt I nogensinde ud af hvordan man tager kvantratroden af -25?'', ``Stand-Up Matematik!? Ha! Ha! Ha!!'' Desuden benyttede en fulderik scenen på Kultorvet til at rakke lidt ned på folketinget.
Der var nogle af tilskuerne, der henvendte sig for at høre, om vi skulle optræde andre steder end i København, om det var noget, der ville komme igen, og der var endda én, der spurgte, om vi kunne bestilles til en forestilling. Stand-Up Matematik må siges at være en succes over al forventning.