Jette Randløv
Professor Bernstein fra Berkeley University i Californien er kommet i konflikt med de amerikanske myndigheder. Han må ikke tage på internationale konferencer uden for USA, og han må end ikke deltage i konferencer i USA, hvis der er udenlandske gæster til stede. Desuden må han ikke sælge sine matematiklærebøger i andre lande end USA. Hvis han ønsker at gøre nogle af disse ting, skal han lade sig registere som international våbenhandler - for ifølge myndighederne er det nemlig, våben han sælger.
Strafferammen for overtrædelse af våbeneksportforbudet er op til 10 års fængsel eller 1 million dollar i bøde.
Baggrunden for denne situation er, at den amerikanske regering betragter alle datakrypteringsværktøjer med nøgler på over 40 bit som et avanceret industrielt produkt, som er underlagt samme eksportbestemmelser som våbensystemer. Begrundelsen for dette er, at ved hjælp af disse systemer kan internationale terroristorganisationer og narkotikahandlere kommunikere frit over Internet. I nær fremtid, når de elektroniske penge slår igennem, vil kryptering også kunne dække over hvidvaskning af sorte penge.
En nøgle er et tal af en vis længde, som kontrollerer hvordan en given tekst omdannes til en kodet tekst. Den kodede tekst er en pærevælling af tegn fra hele asciialfabetet og giver kun mening, hvis man kender den nøgle, der koder teksten tilbage. Ved det populære Public Key Crytography-system er de to nøgler ikke ens. I det system kan ind-kodningsnøglen offentliggøres (heraf navnet), mens hvis nogen ønsker at bryde koden, skal de forsøge at finde af-kodningsnøglen. Ganske dybtgående talteori giver i dag rimelig sikkerhed for, at man ikke kan finde af-kodningsnøglen ved at bruge ind-kodningsnøglen kreativt.
Valget af 40 bit grænsen er ikke tilfældig. Krypteres en tekst med en nøgle på 40 bit, er den svær at bryde, men ikke umulig forudsat man har tilstrækkelig meget af teksten. I USA kan man købe en version af internetlæseren Netscape, der tillader krypeteringsnøgler på op til 128 bit; mens uden for USA fåes kun versionen med op til 40 bit. En fransk studerende satte 120 computere til at dekryptere en tekst krypteret ved hjælp af Netscape, og det lykkedes i løbet af kun 8 dage.
En nøgle på 40 bit er altså fuldt tilstrækkeligt til at forhindre almindelige nysgerrige i at kikke i ens private korrespondance - særligt hvis man kan vælge nølgen selv - men samtidig ikke hæftig nok til at forhindre folk med massive mængder at CPU-tid i ryggen til at kikke med - som fx det amerikanske efterretningsvæsen.
Tilbage til professor Bernstein, som sælger videnen bag disse krypteringssystemer, og dermed muligheden for at skrive programmer, som benytter betydelig større nøgler. Bernstein har anlagt sag mod den amerikanske regering; hans standpunkt er, at de programstumper, som udgør krypteringssoftware, ikke er et våbensystem, men derimod en række ord. At forhindre ham i at tale og udtrykke sig i øvrigt er at forhindre ham i hans grundlovssikrede ret til at ytre sig såvel i USA som uden for. I midten af april måned i år gav en føderal domstol i San Francisco Bernstein ret. Stridspunktet i retsagen var om programmeringsprog kan sammenlignes med `almindelige' sprog. Sagførene fra Justistministriet mente ikke, at computersoftware kunne sammenlignes med ord i det hele taget, men dommeren kendte for ret, at der ikke er nogen afgørende forskel på computersprog og for eksempel fransk eller tysk.
