Foregående: Mindeord over Niels Vigand Op: FAMØS december 1996 Næste: Legitimering af infinitessimalerne på

Matematik på Internet

Rasmus Borup Hansen

Der er vist ingen tvivl om, at Internet og WWW er utroligt omtalte for tiden. For nogle få år siden var Internet noget, der stort set kun hørte hjemme i forskningsmiljøet på universiteterne verden over. WWW blev opfundet af nogle fysikere på CERN for bare lidt over tre år siden; så der er al mulig grund til at tro, at disse medier bliver brugt til at formidle masser af god matematik til såvel menigmand som professionelle.

Men hvad er der så at hente for en matematikstuderende? Kommer man til at forstå alt om Hilbert-rum ved at klikke lidt rundt med Netscape, eller spilder man sin tid godt og grundigt? Udvalget er i hvert fald stort og spraglet.

Nyhedsgrupper

På den del af Internet, der hedder Usenet, er det muligt at stille spørgsmål til andre Internet-brugere. Oftest er der flere, der er villige til at svare på ens spørgsmål, og der går sjældent lang tid, før man får et kvalificeret svar. Hvis man har spørgsmål om matematik, kan man benytte det diskussionsforum (en nyhedsgruppe), der hedder sci.math, eller det, der hedder sci.math.research. Det første forum er nok det mest underholdende. For nylig diskuterede man, hvad begrebet ``co-matematician'' dækker over - man foreslog bl.a., at det er en maskine, der laver matematiske sætninger om til kaffe! Den anden nyhedsgruppe er klart det mest seriøse. Her diskuterer man f.eks. ikke-Hausdorff topologisk rum og ikke-målelige delmængder af .

I nyhedsgrupper som sci.math sker det ofte, at det samme spørgsmål bliver stillet igen og igen. Derfor har man udarbejdet en såkaldt FAQ (Frequently Asked Questions), hvori man kan læse disse spørgsmål og svarene. Matematik-FAQ'en er udarbejdet af Alexander Lopez, der selv omtaler den som ``matematisk sladder'' og ``ikke-trivielle matematiske trivialiteter''. Begge disse benævnelser er ganske passende, idet man kan læse om ting lige fra Wiles's bevis for Fermats sidste sætning til da man en gang i Indiana vedtog ved lov, at . Matematik-FAQ'en er ganske underholdende og lærerig læsning.

Geometri

``The Geometry Center'' er nok et af de mest kendte steder på Internet. Her kan man lege med regnbuer, keglesnit, Teichmüller-rum, symmetrigrupper, Riemann-flader og meget mere. Langt de fleste ting er grundigt beskrevet, så hvis man giver sig tid til at læse forklaringerne, er The Geometry Center mere end blot tidsfordriv.

  
Figur 1: ``Teichmüller Navigator'' fra The Geometry Center.

Historie

Hvis man er ude efter mere konkret information om matematik, er der især to steder på Internet, der udmærker sig. Det ene er ``The History of Mathematics archive'', der omfatter biografier af mere end 1100 matematikere med ganske mange litteraturhenvisninger. Der er også en artikelsamling om berømte kurver og emner i matematikkens historie. Man kan også se, hvilke berømte matematikere, der har fødselsdag, og hvor i Europa, de berømte matematikere er født.

Et matematikleksikon

Det andet vigtige sted med konkret information er ``Eric's Treasure Trove of Mathematics'', der faktisk er et ganske omfattende matematikleksikon. Langt de fleste matematiske begreber kan slås op her, lige fra Hausdorff-rum til Monstergruppen. ``Skattekisten'' er lavet af Eric Weisstein og udnytter mediets fasciliteter ganske godt. Det er dog ikke alle opslagsordene, der er lange forklaringer til, og der er også mangler hist og pist; men det er gratis, og hvis man alligevel sidder og arbejder ved en computer med Internet-forbindelse, er det en hurtig og bekvem måde at slå et begreb op på.

  
Figur 2: Eric's Treasure Trove of Mathematics beskrivelse af ``Tårnene i Hanoi''.

Informationssøgning

Det er altsammen meget godt at man kan finde ud af, hvornår Euler er født, eller hvad ordenen af Monstergruppen er. Hvad gør man, hvis man gerne vil have alle detaljerne - definitioner, sætninger, beviser osv. - om et eller andet emne inden for matematikken. Kan man finde den slags på Internet? Ja, der er mange, der har lagt artikler, preprints og endda hele bøger på nettet. Desværre kan de gængse søgemekanismer som f.eks. Alta Vista ikke altid indeksere dem, da de kun sjældent er tilgængelige som almindelig tekst pga. de mange formler.

Det er stort set kun mindre kendte tidsskrifter, der gør alle deres artikler elektronisk tilgængelige på Internet. De store holder sig væk af økonomiske årsager, men lægger ofte abstracts ud og laver søgemekanismer, hvor man kan søge på stikord og få referencer til almindelig papir-tidsskrifter ud. American Mathematical Society har en detaljeret oversigt over tidsskrifter, der er helt eller delvis på Internet. En anden god indgangsnøgle er ``The World Wide Web Virtual Library's'' matematik afsnit, og man kan også søge i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks database COSMOS via Internet.

Diverse

Der er meget andet at finde på Internet end det, der er blevet diskuteret her: F.eks. er der en klub for folk, der kan huske mere end 1000 decimaler af (The 1000 Club), man kan fejre -dag (det er den 14. marts kl. 1.59, der i øvrigt er Albert Einsteins fødselsdag), og man kan lære, at man med kun 47 decimaler af kan lave en ``cirkel'' rundt om det synlige univers, der ikke afviger mere fra en perfekt cirkel end bredden af en enkelt proton. Så ved man dét. Man kan også besøge ``The Math Art Gallery'' og meget andet. Et godt udgangspunkt kan være ``Math Links'' eller ``Yahoo! Science:Mathematics''. Man kan også studere Matematisk Instituts kursusudbud, og selvfølelig kan man også læse FAMØS.

 

 

Foregående: Mindeord over Niels Vigand Op: FAMØS december 1996 Næste: Legitimering af infinitessimalerne på