Next: Det danske landshold
Up: Matematikkonkurrencer i gymnasieregi.
Previous: Konkurrencerne
Jeg vil i dette afsnit forsøge at give et indtryk af,
hvor svære opgaverne er i de forskellige konkurrencer. Læseren
kan evt. more sig med at (forsøge at) løse opgaverne. Tilladte hjælpemidler er skrive- og
tegneredskaber.
Georg Mohr består af 5 opgaver, som skal løses på 4
timer. Opgaverne bygger ikke på kendskab til
matematik udover, hvad der kræves på det matematiske gymnasiums
obligatoriske niveau. Her er opgavesættet fra dette års
konkurrence:
- Opgave 1 Et vinglas med tværsnit som vist har den egenskab, at
en appelsin af form som en kugle med radius 3 cm lige netop kan
ligge i glasset uden at rage op over glasset. Bestem højden h af
glasset.
- Opgave 2
Et tog gennemkører en bestemt strækning med konstant
fart. Hvis farten sættes op med 10 km/time, kan turen gøres 40
minutter hurtigere. Hvis farten derimod nedsættes med 10
km/time, tager turen 1 time længere. Hvor lang er den
gennemkørte strækning?
- Opgave 3
Tredjegradspolynomiet har de tre
rødder a, b og c. Angiv et tredjegradspolynomium med rødderne
og .
- Opgave 4
I en retvinklet trekant, hvori alle sidelængderne er
hele tal, har den ene katede længden 1994. Bestem længden af
hypotenusen.
- Opgave 5
I en retvinklet og ligebenet trekant har de to
kateder begge længden 1. Find længden af det korteste
linjestykke, der deler trekanten i to figurer med samme areal,
og angiv dette linkestykkes placering.
Som nævnt er sværhedsgraden over det niveau, som findes i
gymnasiet. Opgaverne er dog ikke sværere end de fleste af dem
kan løses alene ud fra en rimelig solid formalistisk kunnen. Er
man lidt bekendt med den slags opgaver, så er de faktisk helt
lette (nu er det jo også et par år siden, jeg gik i gymnasiet).
Det svære i opgaverne består i, at man selv skal foretage en
analyse af problemstillingen (i gymnasiet bliver man jo oftest
bare bedt om at gøre dette eller hint). Det er helt bevidst, at
opgaverne er så lette, idet Georg Mohr skal være et tilbud til almindeligt
dygtige elever. Der stilles dog altid et par svære opgaver, således at de
bedste elever kan udskille sig. Nogle af arrangørerne ser gerne, at disse
svære opgaver bliver endnu sværere. I den forbindelse vil
jeg gerne fremhæve den sidste opgave fra 1991, idet den slet
ikke er let, hvis man ikke kender skuffeprincippet:
- Opgave 5 (1991)
Vis, at uanset hvordan 15 punkter afsættes
inden for en cirkel med radius 2 (cirkelranden medregnet), vil
der eksistere en cirkel med radius 1 (cirkelranden medregnet),
som indeholder mindst 3 af de 15 punkter.
I den Nordiske Matematikkonkurrence stilles 4 opgaver,
som skal regnes på 4 timer. Opgaverne her
adskiller sig i sværhedsgrad fra Georg Mohr derved, at de
kræver et større kendskab til matematik. Det vil bla. sige
kendskab til elementær talteori (specielt restklasseregning),
diverse uligheder (i særdeleshed Cauchy-Schwarz) samt
diverse klassiske plangeometriske læresætninger, typisk om
trekanter, f.eks. Ceva's Sætning---ting, som er blevet
nedprioteret i den danske undervisning. Det er således
nødvendigt at forberede deltagerne, før de kan deltage i denne
konkurrence. Desuden kræver opgaverne mere fantasi og flere gode
ideer... døm selv:
- Opgave 1 (1990)
Lad m, n og p være ulige positive hele tal.
Vis at tallet er deleligt med n.
- Opgave 3 (1991)
Vis, at for alle .
- Opgave 2 (1993)
En sekskant er indskrevet i en cirkel med
radius r. To af sekskantens sider har længde 1, to har længde
2 og endelig har de sidste to sider længde 3. Vis, at r er rod
i ligningen .
- Opgave 4 (1993)
For ethvert positivt helt tal n er
defineret som summen af cifrene i titalsfremstillingen af n.
- a)
- Find et positivt helt tal N så er lige for alle
hele tal k, , mens er ulige.
- b)
- Vis, at der ikke eksisterer noget positivt helt tal N, så
er lige for alle positive hele tal k.
- Opgave 1 (1994)
Lad O være et indre punkt i den ligesidede
trekant ABC med sidelængden a. Linierne AO, BO og CO
skærer trekantens sider i punkterne , og . Vis,
at .
- Opgave 2 (1994)
En endelig mængde S af punkter i planen med
heltallige koordinater kaldes en to-nabo-mængde, hvis der for
ethvert punkt i S gælder, at netop to af punkterne
, , og er med i S. For hvilke
værdier af n findes der en to-nabo-mængde med netop n
punkter?
I den Internationale Matematik Olympiade afholdes konkurrencen over to
dage, med hver 4.5 timer til 3 opgaver. Opgaver i IMO er svære (læs:
rigtig svære). Når man har siddet med dem et stykke tid (dvs.
betydelig mere end 4.5 timer), så opdager man til sin overraskelse, at
nogle af dem rent faktisk kan løses af almindelige dødelige.
Tidspresset gør dog, at alle de sætninger og resultater, som antages
kendt, skal sidde på rygmarven, for at man har nogen chance. Udover at
man således skal kende temmelig mange resultater om trekanter,
talteori, polynomier, uligheder osv., så skal man helst også få en god
idé. Opgaverne kan sjældent løses ved, at man bare kører på. De
sværeste af opgaverne kræver nærmest guddommelig inspiration. Husk, at
det er en gymnasieelev, som skal løse 3 af denne slags opgaver på 4.5
timer (for god ordens skyld må jeg hellere indrømme, at jeg er blevet
fristet til at tage mange ``opgave 6'''ere med, som typisk er den
sværeste opgave i sættet):
- Opgave 1 (1986)
d er et positivt helt tal, forskelligt fra 2,
5 og 13. Vis, at man i mængden kan finde to
forskellige elementer a og b, således af ab-1 ikke er et
kvadrattal.
- Opgave 6 (1990)
Vis, at der findes en konveks 1990-gon med følgende to egenskaber:
- (a)
- alle vinkler er lige store;
- (b)
- sidernes længder er tallene i en eller anden
orden.
- Opgave 1 (1991)
Lad en trekant ABC være givet. Og lad I være
centrum af den indskrevne cirkel. De indvendige
vinkelhalveringslinier af vinklerne A, B og C skærer de
modstående sider i hhv. og . Bevis, at .
- Opgave 6 (1991)
En uendelig følge af
reelle tal kaldes begrænset, hvis der findes en konstant C, så
for alle . Der er givet et
vilkårligt reelt tal a>1. Konstruer en begrænset uendelig
følge så , for ethvert par af forskellige ikke-negative
hele tal i, j.
- Opgave 1 (1992)
Find alle hele tal a,b,c hvor 1<a<b<c, så at går op i abc-1.
- Opgave 3 (1993)
På et uendeligt stort skakbræt spilles et spil på følgende måde: I starten danner brikker et kvadratisk net af felter med n horisontale og n vertikale rækker. Et
træk i spillet er, at en brik kan hoppe over et optaget nabofelt til
dettes nabofelt, hvis det ikke er optaget. Samtidig fjernes brikken, som
blev hoppet over. Retningen af hoppene er enten horisontale eller
vertikale. Bestem for hvilke n dette spil kan slutte med én brik
tilbage på brættet.
- Opgave 6 (1994)
Vis, at der findes en mængde A af positive heltal, så: For enhver uendelig mængde S af
primtal eksisterer der to positive heltal og , som hver er et
produkt af k forskellige elementer fra S for et .
Jeg har ikke selv deltaget i Baltic Way konkurrencen. Det
er dog mit indtryk, at sværhedsgraden er omtrent den samme som i den
Nordiske konkurrence. At opgaver løses i fællesskab skal nok tages med
lidt forbehold. De 5 deltagere skal på 4 timer løse 20 opgaver. Det
betyder, at opgaver ikke løses i en (thedrikkende) rundkreds men
uddeligeres til de enkelte deltagere. Samarbejdet består mest
i, at deltagerne skal være villige til at slippe en opgave
til en af deres medløsere, hvis de ikke selv kan løse
pågældende opgave. Her kommer de første 6 opgaver fra konkurrencen i 1993:
- Opgave 1
og er to tre-cifret decimal tal, med og
forskellige tal, som ikke er nul. Kvadrater af disse tal er fem-cifret tal og
henholdvis. Find alle sådanne tre-cifret tal.
- Opgave 2
Findes der positive heltal a > b > 1 således, at der for alle positive heltal k findes et
positivt heltal n så an+b er en k-potens af et positivt heltal?
- Opgave 3
Lad os kalde et positivt heltal interessant, hvis det er et produkt af to (ens eller
forskellige) primtal. Hvad er det største antal af på hinanden følgende interessante
positive heltal?
- Opgave 4
Bestem alle heltal n så
er et heltal.
- Opgave 5
Bevis, at for alle ulige positive heltal n er delelig med .
- Opgave 6
Antag, at to funktioner og er defineret for alle x, 2 < x < 4, og opfylder
, , og for alle
2 < x < 4. Bevis, at .
I de sidste afsnit vil jeg beskæftige mig med den
elitære del af disse konkurrencer.
Next: Det danske landshold
Up: Matematikkonkurrencer i gymnasieregi.
Previous: Konkurrencerne
Rasmus Borup Hansen
Wed Mar 1 23:49:24 GMT+0100 1995