Opgaveregning spiller en vigtig rolle i matematikken. Meget teori er udviklet med det formål at løse en given konkret opgave. Den anvendte matematik består vel for en stor del i at løse konkrete og specielle problemer. Men udover dette aspekt kan det diskuteres, hvor meget matematikkonkurrencerne egentlig har med matematik at gøre.
Problemet er, at opgaver er isoleret fra hinanden og fra en matematisk teoribygning. Dette skinner tydeligt igennem i den forberedelse, som elever får på træningslejren. De bliver præsenteret for et væld af forskellige enkeltstående resultater, opgaver (incl. løsninger) og metoder. På det teoretiske niveau, hvor selv den gode gymnasieelev befinder sig, er det umuligt at se disse som en del af en større matematisk struktur. Det var min egen fornæmmelse, da jeg selv var med for 3 år siden. Alt, hvad jeg lærte, var fragmenteret. Resultaterne og metoderne var noget man skulle huske og ikke selvfølgeligheder. F.eks. er Hölders Ulighed naturlig når den indgår i en teoribygning. Da jeg i sin tid blev præsenteret for Hölder under forberedelsen til den Nordiske konkurrence, var resultatet nærmest mystisk og svært at huske. Dertil kommer, at alene den store mængde af resultater, som elever bliver præsenteret for, gør forberedelsen en kende overfladisk. Arrangørerne er klar over dette problem men mener ikke, at det kan være anderledes. Det ville simpelthen tage alt for lang tid, at give eleverne en anden forberedelse (og det er jo ikke meningen, at de skal gøres til bachelorer i matematik). Derfor er det glædeligt, at man lægger vægt på, at der dog er et teoretisk/historisk foredrag til vinderseminaret. Sammenlignet med den mere ambitiøse forberedelse til Kemi OL, hvor deltagerne har et teoretisk pensum, som de skal igennem, må man gå ud fra, at kemikerne får et meget større teoretisk udbytte af forberedelsen.
Et andet problem er, at konkurrencerne afvikles på tid. Der er ingen tid til fordybelse, hvilket er meget umatematisk. Opgaverne og deres løsninger får ikke tid til at blive bearbejdet/modnet. Og deltageren er nødt til at ile videre til de næste opgaver, når han/hun har løst en given opgave. Dermed er der ingen tid til at tænke nærmere over, hvori løsningen bestod. Konkurrencerne favoriserer således den meget hurtigt tænkende elev frem for den mere tunge og funderende elev.
Ovenstående kan aflæses af opgaverne. De sværere opgaver er typisk mere finurlige end de er dybe. Men som en af deltagerne i Sorø udtrykte det, så elsker han at sidde og pusle med den slags pudsigheder.