next up previous
Next: Kaos på NBI Up: No Title Previous: No Title

Leder

Dette nummer af Famøs vil blive delt ud på Rus-turene, så vil vi straks benytte lejligheden til at byde de nye studerende hjerteligt velkomne. Famøs laves af og for studerende i matematik, -økonomi, forsikringsmatematik og statistik. Derudover har vi dog mange andre læsere; Naturligvis VIP'er (dvs. videnskabeligt personale) og TAP'er (teknisk og administrativt personale) ved de matematiske institutter. Desuden læses Famøs også af fysikere, dataloger, enkelte gymnasielærere, redaktørernes familie m.v. Vi er en yderst velfungerende redaktionsgruppe, men vi har ét problem... Vi mangler nye redaktører! ellers forsvinder Famøs med de nuværende redaktører om et par år. Bemærk, at du ikke behøver at være et matematisk og/eller litterært geni for at skrive i Famøs, du skal bare have lyst og vilje til at deltage aktivt i udformningen af bladet. Så vær opmærksom næste gang vi indkalder til redaktionsmøde.

Som de fleste nok har bemærket, har redaktionen selv stået for tre af årets fire side 9 sætninger, hvilket egentlig ikke er meningen. Derfor vil vi gerne opfordre VIP'er, speciale- samt Ph.D-studerende til at hjælpe os med side 9. Husk på, at en side-9-sætning hverken behøver at være lang eller banebrydende. Men nu til noget helt andet og langt mere alvorligt...

Det naturvidenskabelige fakultet har længe haft planer om at slå de tre matematiske institutter---Matematisk Institut, Institut for Matematisk Statistik og Forsikringsmatematisk Laboratorium---sammen til et matematisk ``superinstitut.'' Famøs' redaktion fik først kendskab til disse planer i starten af marts og er chokeret over, at den slags ikke er blevet kommunikeret til de studerende via centralmatematisk fagråd eller lignende. Det har vist sig, at den foreslåede sammenlægning er et gammelt spøgelse fra 1991 (eller måske endnu tidligere). Dengang blev sammenlægningen afvist af både VIP'er og studerende som værende fagligt uforsvarlig.

Men nu skal det åbenbart være. Dekanen har pålagt de tre institutter inden den 1. november at udarbejde et detaljeret forslag til strukturen af et evt. kommende superinstitut, som, hvis ``alt går godt,'' skal være realitet fra den 1. januar 1996. Dekanen og fakultetsrådet forestiller sig et nyt matematisk institut bestående af fire afdelinger: en afdeling for matematik, en for statistik, en for forsikringsmatematik og endelig en afdeling for matematik-økonomi. Dette superinstitut får én institutleder, som givetvis vil blive en matematiker, og formodentlig fælles administration, frokoststue og bibliotek. Der er ingen umiddelbare planer om, at en evt. sammenlægning skulle ændre ved de eksisterende studieplaner. Derfor vil mange studerende sikkert være stort set ligeglade med, hvad der sker eller ikke sker. Dette vil dog være en meget snæversynet holdning---institutterne er de studerendes faglige kontaktflade og fremtid, så institutsammenlægningen er også en sag for de studerende.

Fakultetets begrundelse for sammenlægningen er---paradoksalt nok---decentralisering af både ledelse og bevillinger. Idealet er, at det er institutterne selv, der skal have ansvar for og råderet over deres egne økonomiske midler, og således selv styre nyansættelser af VIP'ere, fordeling af Ph.D- og post-doc stipendier, indkøb af computere, fordeling af lokaler m.m. For at fakultetet vil slippe indflydelsen på f.eks. nyansættelsen af VIP'ere, så kræver det, at de pågældende institutter har en ``rimelig'' størrelse---alias et sammenlagt matematisk institut.

Det startede med, at de biologiske institutter blev slået sammen; derefter kom turen til fysik. Tillad mig at begå den uretfærdighed at citere fakultetets eneste skriftlige begrundelse for sammenlægningen i uddrag:

Imidlertid har der hos de ansatte ikke altid været stor forståelse for disse sammenlægninger, der ofte er blevet betragtet som brutale og påtrykt af ``højere magter.'' Derfor kan det virke stødende, at de ret små matematiske institutter ikke er blevet sammenlagte... Det er simpelthen ulogisk, at de matematiske institutter som de eneste ikke er sammenlagte. Jeg er sikker på, at matematikerne, med deres højt udviklede logiske sans, er i stand til at indse dette.

Det har været karakteristisk for de ``højere magter,'' at de ikke har været villige til at indgå i en diskussion af de faglige konsekvenser af en institutsammenlægning. En sammenlægning er af vital karakter for de berørte VIP'ere og TAP'ere. Alligevel omtalte dekanen, i forbindelse med festliggørelsen af Datalogisk Instituts 25 års jubilæum, sammenlægningen som en mindre hurdle, som han snart skulle få bugt med. De matematiske institutter har alle været villige til at diskutere en sammenlægning---som ikke på forhånd er givet at være en dårlig idé. I november 1992 skrev den da- og nuværende institutbestyrer på IMS, Søren Johansen, et indlæg til Universitetsavisen, hvor han diskuterede de---set fra IMS' synspunkt---faglige konsekvenser af en sammenlægning. Søren Johansen skriver:

Næsten alle fag befinder sig i et spændingsfelt mellem teoretiske områder, som lægger hovedvægten på metodeudvikling, og mere praktiske anvendelser, der udnytter de teoretiske resultater. Det er et generelt problem, at dette teoretiseringshierarki fører til inkommensurable kvalitetsnormer, og det gælder i udpræget grad inden for matematik... Kommer statistik i den situation, at det bliver et flertal af forskere inden for ren matematik, der skal vurdere forskningens og undervisningens kvalitet, vil det svække områdets muligheder for at få de nødvendige bevillinger og stillinger, fordi indsatsen vil blive vurderet i forhold til et andet fags kvalitetsnormer. I en nedskæringsperiode vil dette være dræbende for et lille fag.
Dette skal forstås i lyset af, at Matematisk Institut er over to gange større end statistik, forsikringsmatematik og mat-øk tilsammen. Endvidere betyder den nye styrelseslov, at magten og indflydelsen i højere grad end tidligere centraliseres hos lederne af de beslutningsdygtige organer, dvs. i dette tilfælde hos institutlederen, som vil blive en matematiker.gif Erfaringen er---også internationalt set---at statistik udvikler sig bedst i et selvstændigt fagligt miljø. Dette gælder ligeledes for forsikringsmatematik; således har FML været et forbillede for europæisk aktuarvidenskab. Den efterhånden berømte ``Advisory Group,'' som sidste forår besøgte og evaluerede de matematiske institutter, blev også bedt om at tage stilling til en evt. sammenlægning. De tre amerikanske professorer, som udgjorde ``Advisory Group,'' anser ligeledes en sammenlægning for fagligt risikofyldt og betoner vigtigheden af, at man i en evt. sammenlægning tager særligt hensyn til de små institutter. Når alt dette er sagt, så skal man ikke glemme de positive sider ved en sammenlægning---gensidig inspiration, faglig kritik og udbygget samarbejde.

I øjeblikket findes tre yderst velfungerende matematiske institutter, som har et udmærket samarbejde. Så hvorfor ændre ved det? Her glemmer man dog det fjerde ``institut''---Mat-Øk---som i øjeblikket mest er en studieordning. Bibeholdes den nuværende struktur med tre institutter, så er det højst sandsynligt, at mat-øk beholder sin placering som en mere eller mindre veldefineret afdeling af matematisk institut. De argumenter for faglig integritet, som ovenfor fremførtes på vegne af statistik og forsikringsmatematik, kan vel umiddelbart overføres til mat-øk. Den nuværende situation må således være yderst utilfredsstillende for mat-øk. Oprettelsen af endnu et matematisk institut---for matematik-økonomi---er dog svært tænkelig. Dette ville være i modstrid med fakultetets og dekanens interesser, desuden har Matematisk Institut investeret megen tid, energi og engagement i det nuværende mat-øk og vil derfor nødig give slip på mat-øk'erne. Institutsammenlægningen kan således vise sig at være vejen frem for mat-øk.

Sammenlægningen af de matematiske institutter er en gammel og ømtålelig sag. Fakultetets og dekanens ønske om en sammenlægning er begrundet i administrative og økonomiske forhold. En sammenlægning bør ikke foretages uden en forudgående faglig og seriøs diskussion med de berørte institutter. Og er de faglige argumenter imod tilstrækkeligt tungtvejende, så bør sammenlægningen ikke foretages---universitetet bør styres af faglige og ikke af administrative overvejelser. Omvendt bør man dog heller ikke afvise institutsammenlægningen uden fornøden eftertanke.

Bo Markussen


next up previous
Next: Kaos på NBI Up: No Title Previous: No Title



Rasmus Borup Hansen
Wed May 31 09:41:45 GMT+0200 1995