Lad os begynde eftersøgningen på den mest ligefremme måde: Opslag i fremmedordbogen.
tilsyneladende fornuftstridig påstand, som i virkeligheden indeholder en sandhed. (Fremmedordbogen, Berlingske Ordbog, 1962)Salmonsens Konversationsleksikon skiver, at et paradoks er
en Sætning eller Mening, der støder an mod de almindelige Anskuelser og Meninger og derfor synes sælsom, besynderlig og modsigende.Ordet kommer fra pará, der betyder `ved siden af' og dóxa, som betyder mening.
Med andre ord, paradokser er stærkt kontekstafhængige: De er kun paradoksale, fordi de strider mod de almindelige anskuelser. Men da almindelige anskuelser flytter sig meget med tiden og især videnskabens fremskridt, vil forskellige påstandes paradoksalitet ændre sig med tiden. Dette har da også været tilfældet for mange problemstillinger. Jeg vil her bruge benævnelsen paradoks i bredeste forstand, både om forhold, der på et tidspunkt har været opfattet som paradokser, men ikke bliver det mere, og om alt, som er tilsyneladende selvmodstridende eller tilsyneladende strider mod almindelig opfattelse. Ofte skulle der nok have stået ``paradoks'' i stedet, men jeg har udeladt gåseøjnene og derved afkortet artiklen med et par sider.
I min søgen efter en definition, slog jeg op i i hvert fald syv opslagsbøger. Kun to af disse havde en nogenlunde enslydende definition. Det er nemlig temmelig svært at forklare ordets betydning; for tit indeholder et paradoks nogen sandhed, andre gange er det meningsløst, men påpeger en sandhed, netop fordi det er meningsløst. Og hvilken befolkningsgruppe tænkes der på, når man siger, at et paradoks støder an mod almindelige anskuelser? De paradokser, der dukker op i de empiriske videnskaber forståes hurtigt af dem, som arbejder inden for faget, mens de kan vedblive med at være paradoksale for almindelige mennesker i mange årtier. For eksempel `Tvillingeparadokset' i fysikken -- i hvilken forstand kan det siges at være et paradoks?
The New Encyclopædia Britanica forklarer et paradoks som:
apparently self-contradictory statement, the underlying meaning of which is revealed only by careful scrutiny.
Der er mange forskellige typer af paradokser; paradokser i sproget, fysikken, religion, filosofi -- selv i matematik dukker der fra tid til anden paradokser op. Man kunne ellers mene, at paradokser i matematikken er umulige, fordi de ville være tegn på ``huller'' i logikken. Men de findes, og det, der særligt skiller dem fra hinanden er, hvor dybt det er nødvendigt at grave for at få en løsning frem. Dog har de alle det tilfældes, at de ikke er sande paradokser; et eller andet sted er logikken behandlet forkert, eller man har gjort modstridende antagelser.
Sande paradokser findes ikke.
Alle paradokser kan forklares, enten ved at påpege en fejl
i fremstillingen eller ved at påpege den antagelse, som
er forkert. Særligt den slags paradokser, som påpeger en fejlagtig
antagelse, er et gode. Forklaring af paradokset, det vil sige angivelsen
af, hvor det gik galt, er altid et fremskridt -- både i videnskaberne og
i forståelse af sprogets struktur.
Jo mindre kontekstafhængigt et paradoks er, jo sværere er det som oftest at forklare det. Særligt de sproglige paradokser, som intet udsiger om den virkelige verden, kan være temmelig besværlige, og udredningen virker sjældent helt overbevisende.