next up previous
Next: Paradokser i sprogfilosofi Up: Paradokser Previous: Hvad er et

Simple paradokser i sproget

Det er velkendt, at barberen fra Sevilla barberer netop de mænd, som ikke barberer sig selv. Problemet er om han barberer sig selv?

Et paradoks? Næ, det er simpelthen et usandt udsagn at ``barberen fra Sevilla barberer netop dem, som ikke barberer sig selv,'' for ligegyldigt om man antager, at han barberer sig selv eller ej, fører antagelsen til en umulig situation.

Det berømte løgner-paradoks bliver kaldt Epimenides-paradokset, for Epimenides fra Kreta sagde: ``Alle fra Kreta lyver (altid).'' Sjovt nok opfatter de fleste udsagnet som selvmodsigende. Men det er det ikke: Der skal blot være en anden beboer på øen end Epimenides, og denne beboer lyver ikke, da er Epimenides' udsagn løgn men ikke selvmodsigende.

Det bliver straks vanskeligere, når man eliminerer så meget kontekst som overhovedet muligt og koger løgner-paradokset ned til et rent sprogligt paradoks, som overhovedet ikke refererer til verden:

Denne sætning er usand.
Omvendt kan en sætning også lyve om sig selv:
I denne stning er der to fejl.

Sætning. Denne sætning kan ikke bevises.

Bevis: Antag, at sætningen kunne bevises, da er sætningen et falskt udsagn. Følgelig fører antagelsen til en modstrid. Herved er sætningen bevist. Q.E.D

Sætningen er interessant -- men hvorfor?

Fordi den ikke kan bevises.
Selv om den ikke kan bevises.
Jeg vil overlade svaret til læseren.

Der er flere forskellige måder at angribe et problem som ``Denne sætning er usand'' og tilsvarende selvmodstridende sætninger eller sæt af selvmodstridende sætninger som for eksempel:

Nedenstående sætning er usand.
Ovenstående sætning er sand.

Den traditionelle indvending er, at vi ikke kan vide, hvad ``er sand'' betyder om sætningen, før vi har forstået selve sætningen. Det er nemlig en af sprogfilosofiens grundteser:

At forstå en sætning, vil sige at vide, hvad der er tilfældet, hvis den er sand. [17, (4.024),]
Men da en del af sætningen går på dens sandhedsværdi, kan sætningen ikke forståes, før den er forstået. Sætningen kan altså slet ikke forståes.

En nyere og mere særpræget angrebsmåde er at bruge fuzzy logic: Hvis sandhedsværdien, p, af en sætning er udsiger ``denne sætning er usand,'' at p = 1 - p. I fuzzy logic tillader værdier af p i , og ligningen har en konsistent løsning i . [15]

Selvrefererende sætninger er behandlet dybtgående i [6], [5] [1] og [4].

Mange paradokser i dagligsproget opstår, fordi et ord bruges i mere end en betydning. En ekspert på området er Storm P.:

Man går ofte og tænker på noget, som man ved at tænke nærmere over kan tænke sig at være ganske utænkeligt.

Det er pudsigt med nullerne, de betyder ingenting -- og så er det ligegodt dem, der tæller.

Oprindeligt var sproget et middel til forståelse -- men efterhånden er det blevet et middel til misforståelse.

-- Har De været straffet før?
-- Nej, altid bagefter.
Naturligvis kan denne slags dobbelttydigheder også sættes på vers [14]

``Of what are you afraid, my child?"
inquired the kindly teacher.
``Oh, sir! the flowers, they are wild,''
replied the timid creature.

``Now, if the fish will only bite,
we'll have some royal fun.''
``And do fish bite? The horrid things!
Indeed, I'll not catch one!''


next up previous
Next: Paradokser i sprogfilosofi Up: Paradokser Previous: Hvad er et



Rasmus Borup Hansen
Wed May 31 09:41:45 GMT+0200 1995