previous up next
Foregående: Litteratur Op: FAMØSmarts 1996 Næste: Talrepræsentation

Tallegemer

Jette Randløv

På rundturen gennem tallene, deres konstruktion, repræsentation og historie er vi bl.a. stødt på tex2html_wrap_inline2355 og tex2html_wrap_inline2357 (= tex2html_wrap_inline2593 ). Disse to mængder af tal med kompositionerne + og tex2html_wrap_inline2597 bruger vi til daglig, fordi de er legemer. Et naturligt spørgsmål er, om tex2html_wrap_inline2359 på tilsvarende måde kan gøres til legeme. Svaret er nej - og ja.

Legeme

For en god ordens skyld starter vi med definitionen på, hvad det vil sige at være et legeme.

Vi siger, at ( tex2html_wrap_inline2601 , tex2html_wrap_inline2603 $) er et legeme, hvis følgende er opfyldt:

tex2html_wrap_inline2359 kan ikke gøres til et legeme

tex2html_wrap_inline2359 kan ikke gøres til et legeme, som indeholder tex2html_wrap_inline2355 som del-legeme, dvs. et legeme, hvor addition og multiplikation opfører sig, som de plejer. Beviset for dette er ikke så svært:

Antag tex2html_wrap_inline2601 er et skæv-legeme, (``skævlegeme'' betyder at den kommutative lov for multiplikation er opfyldt pånær fortegnet), og at tex2html_wrap_inline2661tex2html_wrap_inline2663 , og tex2html_wrap_inline2355 er dellegeme, samt atgif tex2html_wrap_inline2687 . Der gælder så, at tex2html_wrap_inline2689 giver en modstrid. Faktisk gælder der at tex2html_wrap_inline2691 eller tex2html_wrap_inline2693 , hvor tex2html_wrap_inline2695 betegner kvaternionerne, som vi kommer tilbage til senere. Det overlades til læseren eventuelt at generalisere nedenstående bevis.

Da tex2html_wrap_inline2355 er indeholdt i tex2html_wrap_inline2699 som dellegeme, kan vi uden videre stryge alle `` tex2html_wrap_inline2701 '', uden at der opstår mulighed for forvirring.

Vi starter med følgende observation. Et vilkårligt andengradspolynomium med reelle koefficienter kan skrives som tex2html_wrap_inline2703 eller som tex2html_wrap_inline2705 hvor tex2html_wrap_inline2707 .

Lad f være et polynomium af den sidste type og lad tex2html_wrap_inline2711 . Da f er vilkårlig, kan vi kræve, at f(a) = 0. Derved fåes, at tex2html_wrap_inline2717 . Vi har altså at for vilkårlig tex2html_wrap_inline2711 findes tex2html_wrap_inline2721tex2html_wrap_inline2723 .

Betragt nu tex2html_wrap_inline2725 som basis for tex2html_wrap_inline2601 , da findes en basis tex2html_wrap_inline2729 med tex2html_wrap_inline2731 . Beviset for denne påstand er følgende: tex2html_wrap_inline2733 (ellers ville tex2html_wrap_inline2735 ikke være en basis). Vælg tex2html_wrap_inline2721tex2html_wrap_inline2739 . Nu er tex2html_wrap_inline2741 for ellers ville tex2html_wrap_inline2743 . Vi definerer nu tex2html_wrap_inline2745 ved tex2html_wrap_inline2747 , dvs. tex2html_wrap_inline2749 . Der gælder så tex2html_wrap_inline2751 . Altså . Påstanden er nu bevist for tex2html_wrap_inline2745 . Beviset for tex2html_wrap_inline2757 forløber analogt.

Lad således tex2html_wrap_inline2759 være en sådan basis. Påstanden er nu at mængden tex2html_wrap_inline2761 er lineært uafhængig. Beviset herfor sker ved at antage det modsatte, og opskrive en fremstilling af il. tex2html_wrap_inline2765 , hvor tex2html_wrap_inline2767 . Heraf følger tex2html_wrap_inline2769 , eller tex2html_wrap_inline2771 . Der gælder også, at tex2html_wrap_inline2773 . Derfor må tex2html_wrap_inline2775 . Dette giver umiddelbart at tex2html_wrap_inline2777 , tex2html_wrap_inline2779 og tex2html_wrap_inline2781 . Men tex2html_wrap_inline2783 , så vi har en modstrid.

Vi har vist, at tex2html_wrap_inline2759 ikke kan være en basis og at der derfor ikke kan findes en basis for tex2html_wrap_inline2601 med de antagelser vi har gjort, og vi kan konkludere, at tex2html_wrap_inline2359 ikke kan gøres til et legeme med tex2html_wrap_inline2355 som dellegeme.

tex2html_wrap_inline2813 som legeme

Er man villig til at udelade betingelsen ``med tex2html_wrap_inline2355 som dellegeme,'' kan tex2html_wrap_inline2359 gøres til et legeme - faktisk gør den følgende fremgangsmåde tex2html_wrap_inline2813 til et legeme; derfor vil vi i stedet betragte tex2html_wrap_inline2813 .

Da tex2html_wrap_inline2813 har samme kardinalitet som tex2html_wrap_inline2355 , findes der en bijektion tex2html_wrap_inline2827 og tex2html_wrap_inline2829 .

tex2html_wrap_inline2831 $ defineres ved

displaymath2809

og

displaymath2810

Den associative lov gælder:

eqnarray736

Beviset for at den associative lov gælder for multiplikation, indeholder ikke noget nyt. Ligeledes forløber beviset for den den kommutatiove lov og den distributive lov uden overraskelser.

De neutrale elementer defineres mht. addition og multiplkation som henholdsvis tex2html_wrap_inline2833 og tex2html_wrap_inline2835 . De inverse defineres som tex2html_wrap_inline2837 og tex2html_wrap_inline2839 . Resten forløber uden overraskelser.

Bemærk forøvrigt, at det intet sted i beviset er brugt afgørende , at det netop var tex2html_wrap_inline2813 vi betragtede. Der gælder generelt, at hvis der findes et legeme med en bestemt kardinatitet, kan alle mængder med denne kardinalitet gøres til legeme.

Hamiltons kvaternioner

Den irske matematiker Sir William Rowan Hamilton (1805-65) brugte i sidste århundrede en del tid, på at forsøge at gøre tex2html_wrap_inline2359 til et legeme med tex2html_wrap_inline2355 som dellegeme. Af gode grunde lykkedes det ikke for ham, men han fandt i stedet i 1843 kvaternionerne - tex2html_wrap_inline2847 gjort til et skævlegeme med tex2html_wrap_inline2355 som dellegeme. Kvaternionerne er firtupler af reelle tal tex2html_wrap_inline2851 , hvor addition og multiplikation er defineret så tex2html_wrap_inline2853 og i = (0, 1, 0, 0), j = (0, 0, 1, 0) og k = (0, 0, 0, 1) opfylder tex2html_wrap_inline2861 . Herfra kan udledes, at ij = -ji = k, jk = -kj = i og ki = -ik = j.

Kvaternionerne har ikke nogle gode egenskaber, som man for alvor savner hos de komplekse tal, derfor ser man dem sjældent i brug. Tilgengæld har de en del mindre heldige egenskaber; som nævnt udgør de ikke et rigtigt legeme, kun et skævlegeme. Endelig gælder algebraens fundamentalsætning ikke: De fleste n'te grads polynomier har flere end n rødder. (Eksempelvis, som læseren sikkert allerede har regnet ud, har tex2html_wrap_inline2873 tre rødder: i, j og k.)

Fra kvaternionerne kan man yderligere fornøje sig med at opbygge Cayley-algebraen, som ikke engang er en ring, da den associative lov for multiplikation ikke er opfyldt.

Der er ikke andre legemer end de komplekse tal, som har tex2html_wrap_inline2355 som del-legeme.


previous up next
Foregående: Litteratur Op: FAMØSmarts 1996 Næste: Talrepræsentation

famos@math.ku.dk
Thu Mar 7 23:55:45 MET 1996