af Rasmus Borup Hansen og Jette Randløv
Esperanto er et kunstigt sprog, og er derfor meget mere systematisk end naturlige sprog. Denne artikel kikker meget kort på nogle af de mønstre, sproget indeholder, og de muligheder, det giver.
Sproget er ikke sværere at lære end andre sprog. Kender man lidt engelsk,
fransk, tysk eller spansk, er man allerede på banen og kan forstå
simple tekster
:
Inteligenta persono lernas la lingvon Esperanto rapide kaj facile. Esperanto estas la moderna, kultura lingvo por la tuta mondo.
Esperanto er det konsekvente sprog: Alle navneord ender på `o', alle tillægsord på `a', biord på `e' og udsagnsord i at-form på `i'. Der er ingen uregelmæssige bøjninger overhovedet. Det er således nemt at lave et tillægsord eller et udsagnsord ud fra et navneord. F.eks. betyder skribo skrift, og hvis man ændrer endelsen til et `a' fås skriba, der betyder skriftlig. Det ses nu let, at skribe betyder skriftligt og skribi betyder at skrive. Da systemet har så fast struktur, kan man konstruere ord, som ikke findes på dansk, men alligevel har en klar mening. F.eks. betyder hundo hund og hunda betyder hundeagtig, mens hundi er ganske svær at oversætte til dansk. Hvis man bruger flere ord, kan man oversætte det med `at opføre sig som en hund'. Ordet atenti betyder at vente, mens atento ikke umiddelbart kan oversættes til dansk. Dog findes det på engelsk, f.eks. we had a long wait for the train.
På esperanto findes en del for- og efterstavelser, som bruges til at danne flere ord. Forstavelsen `mal' er en negation. Bela betyder køn, og malbela betyder derfor grim. Af efterstavelse findes bl.a. `ej', som placeres efter ordstammen og betegner sted. Kafejo er således en café. Endelsen `in' betegner hunkøn. Man behøves ikke have noget ord mellem for- og efterstavelser: Malina betyder ukvindelig. Endelelsen `ul' angiver en person, som har en egenskab, det vil sige at belulino er en smuk kvinde.
Kombineres disse for- og efterstavelser kan man også frembringe ord, som ikke har den store praktiske anvendelse. Man kan for eksempel pakke ordstammen `bel' ind: malbelulinejo. Men hvad betyder ordet? Der er to muligheder:
Som den kvikke læser bemærker, at det umuligt at sige hvad `ikke et sted, hvor de kønne kvinder kommer' er for noget. En ostemad? Et Anders And-blad? Da den måde at opfatte ordet på er indlysende meningsløs, er ordet ikke tvetydigt. Generelt opfatter man derfor forstavelserne som det, der er sat på først. Dette er ikke en lov, men en naturlig følge af strukturen. Med andre ord, gælder den associative lov for for- og efterstavelser.
Det er straks noget helt andet for den kommutative lovs vedkommende. Efterstavelserne kommuterer nemlig ikke.
Ordet `arbareto' betyder lund, da `arbo' er et træ, `ar' en samling, og `et' er formindskende, hvorimod `arbetaro' er et buskads (en samling af små træer). Alting læses fra venstre mod højre, uden undtagelse.
Esparanto er, som sagt, et meget struktureret sprog. Hvis det ikke er lykkedes os at overbevise den skeptiske læse, så se her:
Dette er, når man udfører matriksmultiplikation, esperanto
matricen. Denne matriks kan bruges til at huske
en masse småord og vendinger (med et fint ord kaldet korrelativer) som
f.eks. `aldrig', `på ingen måde', `alle', `hvordan', `hvorledes',
`som' osv. på en let og elegant måde. Hvis man skal sige noget
sammenfattende om en person, skal man blot finde den forstavelse, der
betegner sammenfatning i den første søjlevektor, og derpå tilføje
endelsen, der betegner personer fra den anden vektor. Ordet `alles'
hedder således cies på esperanto. Tilsvarende betyder
kio, tia, cie, ien og nenies
henholdsvis `hvad', `den slags', `alle steder', `ingen steder hen' og
`ingen'. På andre sprog er man nødt til at lære den slags ord og
vendinger udenad, mens man på esperanto blot skal huske to vektorer.
Undervisning i esperanto. Jacob Nordfalk er med til at arrangerer en undervisning i esperanto. Det følgende er et reklameindsag:
Vi arrangerer en undervisningsrække i dette semester. Følg den og prøv derefter sproget af på f.eks. et Internacia Seminario for de 18--30 årige i Tyskland (300 deltagere). Vi, det er UFFE, Ungdomsforeningen for esperanto. Vi skaber forståelse. Sjovt, billigt og på tværs af grænserne. For dem der vil rejse uden Spies og Gyldendal. Eller som bare kan lide sprog.
Informationsmøde onsdag den 5. april
Weekendkursus 8--9 april i D317 kl. 10--16 begge dage
Pris: 50,- for undervisningsmateriale, kopier m.m.
Tilmelding: Jacob Nordfalk, epost nordfalk fys.ku.dk,
tlf. 31 83 82 20,
senest torsdag den 6. april
Mere information følger ved senere opslag