Baggrunden for udvalgets arbejde var Advisory Group rapporten, der på en række områder var kritisk over for den nuværende studiestruktur. Det har udvalget selvfølgelig haft i baghovedet, men vi valgte at basere reformen på en debat om, hvad en matematikuddannelse egentlig bør indeholde.
Det var her udvalgets arbejde begyndte. ``Hvad vil vi egentlig med matematikstudiet?'' var spørgsmålet. En af konklusionerne blev, at grunduddannelsen skal give et solidt overblik, dvs. den skal berøre alle hovedområder af matematikken. Det er måske et noget ambitiøst mål, men det lykkedes alligevel at udforme et grundprogram, der kommer vidt omkring. Det er klart, at grundprogrammet ikke uden videre kan udvides i bredden, uden at det i nogen grad kommer til at gå ud over dybden. Dette indebærer blandt andet, at den hierarkiske struktur, der hidtil har været uddannelsen adelsmærke, bliver udvandet. Der vil i nogen grad benyttes sætninger uden bevis: for eksempel er det planen, at den inverse funktions sætning og sætningen om implicit givne funktioner skal bringes på banen allerede på første år, selv om de først bevises senere i uddannelsesforløbet.
Dette er selvfølgelig lidt mistænkeligt. Det er klart, at det vil gøre
uddannelsen svagere, men samtidig vil i højere grad kommer til at afspejle
``den matematiske hverdag,'' hvor man bruger sætninger fra tykke
bøger, uden først at læse alle de forudgående sider. På den måde
kommer vi til at kende mere matematik, selv om vi måske ikke selv kan
bevise sætningerne. Det er klart---og det har da også været med i udvalgets
overvejelser---at sikringen af bredden ikke skal tippe over i formelrytteri,
så ubeviste resultater vil, som det allerede er
tilfældet
, kun blive
inddraget på velvalgte steder, og det tilstræbes i disse tilfælde i
det mindste at bevise dem i specialtilfælde.
Et næsten klassisk ankepunkt har været det store spring i abstraktionsniveau fra første til andet år. Det er skal der nu gøres noget ved. For det første flyttes målteorien væk fra andet år, ud fra den betragtning, at det er en stor teori, hvor man må gøre en masse benarbejde, inden man når nogle væsentlige resultater, og for det andet er det tilstræbt at gøre stigningen i sværhedsgrad mere jævn. Dette indebærer, at emner, som hurtigere fører til resultater, så som f.eks. kompleks funktionsteori, er blevet opprioriteret på dette tidspunkt i studiet.
Netop resultater, der uden måneders forarbejde fører til centrale, spændende dele af matematikken, spiller en væsentlig rolle. Med den skumle bagtanke, at det måske kan trække flere studerende til matematikuddannelsen, skal kurserne indholde flere godbidder af matematikken, som kan give studerende blod på tanden for at fortsætte.
Idéen om at trække studerende til, er der fulgt op på. Det er velkendt, at konkurrencen om Ph.D.-pladserne på matematik er benhård, hvilket resulterer i, at vi hvert år taber gode folk til fag som f.eks. fysik, hvor det er meget nemmere at få en Ph.D.-plads. Problemet er omtalt i udvalgets rapport, der foreslår, at der gøres noget ved det, f.eks.\ ved at erstatte nogle af klasselærerne på første år med Ph.D.-studerende, som der så til gengæld bliver flere af.
Endnu et af udvalgets forslag til forbedring af miljøet på
matematikstudiet er, at vi formodentlig får et ``fuldstændigt rum,''
altså en pendant til fysikernes |RUM|. Forhåbentlig kan det skabe bedre rammer
for det sociale liv blandt de studerende, der hidtil har været
centreret om de to borde under trappen til Matematisk Institut.
Som reaktion på ønsket om flere eksaminer, har udvalget foreslået, at der afholdes eksamen hvert semester på førstedelen, hvilket specielt bliver en styrkelse af andet år. Derudover er det tanken, at der på første og andet år skal afleveres 2--3 obligatoriske opgaver pr. semester. De er tænkt som lidt større opgaver, svarende til omkring 5 timers arbejde, der sætter pensum i perspektiv.
Undervisningsformen skal der også gøres noget ved. For det første skal datamater i større grad inddrages i undervisningen og for det andet foreslås, som et et-årigt forsøg, at øvelserne på Mat 1 i efteråret udvides med en time pr.\ uge. Det er ikke tanken, at denne time skal bruges til tavlegennemgang af opgaver, men derimod til løsning af mere rutineprægede opgaver, som det er spild at gennemgå på tavlen, samt arbejde med de obligatorisk skriftlige opgaver, perspektiverende bonus-opgaver i tilknytning til pensum eller studiegruppe-aktivitet.
Der er delte meninger om denne skole-model, så den tænkes i foråret erstattet af en ``laboratorie-model,'' hvor der nogle timer hver dag er en instruktorvagt i et lokale, hvor programmet vil ligne efterårets udvidede øvelsestid. Der skal nemlig være en ugeseddel til de ekstra øvelser, idet det formodes, at dette vil understrege deres natur som en væsentlig del af studiet.
Forsøget vil bliver evalueret efter et år, og hvorefter dets videre skæbne vil blive afgjort.
En tilsvarende evaluering af resten af studieplanen og undervisningsformen skal fremover foretages hvert år, så uhensigtsmæssigheder kan fjernes løbende, modsat tidligere, hvor man har gemt sig for problemerne, indtil de ikke længere var til at komme uden om.